• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Selvom hans far og farfar stod i målet for Danmark, har AaB's 21-årige keeper Nicolai Larsen kun været målmand knap halvdelen af sin karriere. Han fortæller her om chokket ved Karim Zazas afsked med AaB, om overraskelsen over, at AaB bagefter valgte ham som førstemålmand og om et blomstrende talent.

Af Tekst: Troels Bager Thøgersen

Da Nicolai Larsen mandag morgen den 30. maj gik ned ad trappen fra lejligheden, som han og hans kæreste var flyttet ind i 11 måneder før lige ved siden af Aalborg Universitet, og satte sig ind i sin bil for at køre de ni km ud til træning på Hornevej i det østlige Aalborg, havde han ingen anelse om, at det skulle vise sig at være den hidtil vigtigste dag i hans fodboldkarriere.

Hvis der skulle ske store omvæltninger i den 20-åriges liv, havde det været mere oplagt, at de var sket dagen før. Her havde Nicolai Larsen sammen med 27092 tilskuere set Jesper Grønkjær sige farvel til en fantastisk karriere, der var begyndt 16 år tidligere, og målmanden havde været fortvivlet for helt til sidst at juble vantro med sine holdkammerater og ledere, da Esbjergs Tim Janssen med under to minutter tilbage i Randers leverede den nordjyske redning i Superligaen, AaB'erne ikke selv var i nærheden af i Parken.Der var heller ikke nogle tegn, da Larsen parkerede sin bil ved træningsanlægget. Men inde i cafeteriaet, hvor AaB'erne som altid skulle have morgenmad-buffet før sæsonens sidste træning, var Karim Zaza ikke at se nogen steder.Nicolai Larsen undrede sig over, hvor hans mentor gennem det første år i AaB var henne, og da han og holdkammeraterne kunne konstatere, at der heller ikke var nogen Karim Zaza til den afsluttende træning, begyndte mistanken at brede sig.Larsen og holdkammeraterne vidste naturligvis udmærket, at Karim Zaza havde kontraktudløb, men når nu AaB havde overlevet i Superligaen, var den generelle opfattelse i AaB-truppen - ligesom hos Zaza og de fleste fodboldinteresserede - at en ny kontrakt til Zaza var en selvfølge. Men på et kort morgenmøde mellem sportsdirektør Lynge Jakobsen og Zaza, før de andre spillere mødte ind, havde AaB-bossen gjort det klart, at Zaza ikke ville få tilbudt en ny kontrakt."Jeg tror faktisk kun, at det var Lynge, der viste det. For Poul Buus var også noget overrasket," fortæller Nicolai Larsen."Jeg kommer ovenpå (første etage i AaB's klubhus på Hornevej, hvor spillerne har deres opholdsrum og udstyr, red.), hvor jeg ser Karim med den der papkasse, hvor han pakker sine ting. Han var jo sur. Og skuffet. Der gik det op for mig, hvad der var sket. Lige, da jeg fik at vide, det var slut for ham, tænkte jeg: "Fuck!" Jeg havde håbet på at stå bag ham hvert fald et år mere eller til han gik på pension, for så kunne jeg blive kørt i stilling."AaB skulle for kun tredje gang siden førnævnte Grønkjærs debut have ny førstemålmand. Og det slog knapt Nicolai Larsen, at det kunne blive ham.

Det var fedt at være målmand

Fodbold begyndte for alvor at udvikle sig til noget seriøst, da Nicolai Larsens to dygtigste holdkammerater blev shanghajet af AB.

Dengang, i midten af sidste årti, spillede Nicolai Larsen i Herlev, hvor hans far var målmandstræner i seniorafdelingen. Han var drengespiller og stod ikke i målet men dog relativt tæt på, nemlig i midterforsvaret, hvor han havde den nuværende AB-profil Rasmus Thelander ved siden af sig. De to midtstoppere havde specialiseret sig i at slå den langt og dybt til David Boysen (i dag i Lyngby, red.), der også dengang var enormt hurtig."Jeg kunne sparke langt for min alder," siger Nicolai Larsen.De tre drenge havde haft en god tid i Herlev, men da de to profiler tog til den stærke naboklub AB, prøvede Nicolai Larsen på en fodboldskole i sommerferien sig selv af som målmand med sin far som træner."Jeg var aldrig den store fodboldspiller," siger Nicolai Larsen."Da jeg fandt ud af, jeg kunne tage lidt med hænder, måtte jeg prøve det. Og da jeg var i gang, synes jeg, at det var sjovere (end at spille i marken, red.). Det var jo også derfor, jeg skiftede. Jeg har ikke fortrudt. Det har været godt for mig selv, og man kan se i dag, at det var det rigtige valg. Og det passer mig godt i målet," siger Nicolai Larsen."Man er lidt sin egen. Man skal koncentrere sig om sig selv. Du er mindre afhængig af dine holdkammerater end på andre pladser. Som målmand er du den, der er mest alene," siger Nicolai Larsen.Der gik ikke længe, før Nicolai Larsen viste sig at være god til at stå på mål. Og at Larsen havde gode anlæg for at være målmand var ingen overraskelse, hvilket vi kommer ind på lige straks. Men at det skulle gå så hurtigt var en overraskelse. Målmandens daværende træner i Herlev havde et godt forhold til Lyngbys daværende sportschef Birger Jørgensen, der inviterede Larsen til at træne med i Lyngby i et halvt år, mens han spillede sine kampe for Herlev. Derefter var Nicolai Larsen reservemålmand for Nicklas Højlund (der i dag er førstemålmand i Lyngby), men den unge målmands udvikling fortsatte i raket-fart, selvom han i begyndelsen kun spillede på andetholdet."Det gik meget hurtigt. Efter to år i Lyngby var jeg med på U/16-landsholdet. Hvis jeg var fortsat lige så hurtigt, som det gik dengang, så var jeg i Real Madrid i dag," siger Nicolai Larsen og ler.Da han først fandt ud af, at han havde noget talent som målmand, begyndte Nicolai Larsen at tage fodbold meget seriøst.Han startede på handelsskolen i Lyngby, som lå ved siden af træningsanlægget, fordi han på den måde kunne klemme to ekstra træninger ind om ugen. Og som 16-årig besluttede han sig for at give fodbolden alt, mens hans jævnaldrende venner gik i byen og levede det glade liv, mange har i de sene teenageår."Jeg var ude at køre med vogn (studenterkørsel), og der fik jeg en øl ved det første hus. Det var min fest. Vi kørte i 12 timer, og jeg var piv-ædru. Det var meget sjovt, og det var det, jeg havde besluttet mig for. Jeg var ikke fuld til en eneste gymnasiefest. Og jeg var der nok til ti procent af gymnasiefesterne. Hvorfor skulle jeg ikke satse på fodbold," spørger Nicolai Larsen retorisk."Jeg havde en regel om, når der var ferie, kunne jeg gå til fester, og så var det slut ved første træning. Men her på det sidste har jeg helt droppet det. Det bliver en øl stort set altid. Jeg har åbenbart haft min ungdom. Jeg skal give den gas, når jeg er færdig med min karriere. Så er der masser af fester. Jeg blev hurtigt voksen. Min far og mor var med til at sige, at da jeg tog til Lyngby, så skulle jeg vælge. Og jeg valgte fodbolden. Jeg dedikerede mig til det," siger Nicolai Larsen.

Ligger til familien

Hvis der er noget overraskende i Nicolai Larsens udvikling som målmand i teenageårene, så er det, at han ikke blev målmand langt tidligere.

Både lillebroderen og storebroderen er angribere og har spillet for Herlev, mens lillebroderen siden sidste sommer har forsøgt sig på ynglingeholdet i AB. Men de burde alle tre være målmænd, for de har i den grad fået generne til det.Deres far Carsten Larsen spillede divisionsfodbold og var som ung med på U-landsholdet i nogle kampe. Han var en meget reaktionsstærk målmand med et par gode hænder, men knæene ville ikke, som han ville, og i 1999 stoppede Carsten Larsen på højt niveau efter at have været tre uger på hospitalet efter endnu en korsbåndsoperation.Og går vi en generation længere tilbage, finder vi udlandsproffen Benno Larsen med 16 A-landskampe og ophold i Augsburg, St. Pauli og svenske GAIS. Benno Larsen er en høj mand og var kendt som en målmand, der var meget stærk i luften ude i feltet, og for dem med deres fodboldhistorik og hukommelse i knivskarp stand vækker navnet måske genkendelse fra en af de vigtigste begivenheder i årene op til professionaliseringen af dansk fodbold og den revolution, tyske Sepp Piontek bragte med sig som landstræner i 1979.For det var Benno Larsen, der stod på mål i Göteborg i 1976, da Danmark vandt 2-1 over svensken. I dag ville det være et flot resultat for et dansk landshold, men dengang var det en god, gammeldags sensation, da Danmark ikke havde vundet en udekamp mod svenskerne siden 1937. "Ja den kamp har jeg hørt om," konstaterer Nicolai Larsen med et smil."Han har snakket meget om, at den kamp var med på en DBU-liste over de 20 bedste kampe, Danmark har spillet. Han har fortalt om, at dansk presse ikke gad møde op, selvom det kun var lige ovre i Göteborg. Det gad de kraftedeme ikke, for de havde jo regnet med, at det danske amatørlandshold ville få tæv. Så der var ingen danske pressefolk, der var vidne til, at de spillede en rigtig god kamp og vandt 2-1," siger Nicolai Larsen."Han har også været i GAIS. Han var inde på en eller anden fan-hjemmeside, hvor der var en lille artikel om ham. Og det var jo 30 år efter, han havde været der. Der stod, at de havde været nødt til at slippe den bedste målmand, de nogensinde havde haft, fordi de rykkede op i Allsvenskan. Og dengang måtte man ikke have udenlandske spillere i Allsvenskan. Den artikel handlede selvfølgelig om ham, Benno Larsen, og at han havde været deres bedste målmand nogensinde, selvom han kun var der i et halvt år. Så den var han stolt af, og han printede den ud og delte den rundt," siger Nicolai Larsen.Da AaB-målmanden i december var hjemme på juleferie hos forældrene i Herlev, holdt han sig i gang på Herlevs kunststofbane med faren som træner og indpisker. Og efter at han er kommet til AaB og er begyndt at stå i Superligaen, får både far og farfar tip om træningsøvelser og dansk topfodbold anno 2012, ligesom de ældre generationer giver feedback og hints til deres 21-årige søn og barnebarn. Nicolai Larsen husker, at der altid var nogen i familien, der gerne ville stå på mål på ferier og når man spillede i haven for sjov, og han håber selv på, at han kan udvikle sig til at have en kombination af farens og farfarens egenskaber."Min farfar er en stor kleppert, og min far er lille. Han er 182 cm. Kigger man på højden, er jeg lige midt i mellem. Jeg synes selv, at jeg er en rigtig god splejsning. Vi arbejder meget på, at jeg kan komme ud i feltet for at dominere. Det synes både jeg, Buus og Kent, at jeg kan med min timing og springstyrke. Det fik jeg ikke vist så meget det første halve år. Jeg synes, jeg er rimelig reaktionsstærk på stregen," siger Nicolai Larsen."Det jeg ikke har fra dem, er oppe i hovedet. De var begge rimelig aggressive, uden at det skal lyde negativt. De var aggressive målmænd, der kom ud i feltet, hvor jeg er mere afventende og rolig i mit spil. Jeg har ikke set min farfar spille, men fra de historier, jeg har hørt, var han mere aggressiv end min far. Og min far var rimelig aggressiv som målmand," siger Nicolai Larsen."Jeg husker en enkelt gang i et sommerhus, hvor vi (Nicolai Larsen og Benno Larsen, red.) havde lidt målmandstræning. Det var primært, at min farfar stod og kastede en bold ned i maven på mig og mente, at jeg skulle spænde mavemusklerne og få bolden til at springe tilbage i hænderne på ham. For det kunne han med en medicinbold (ekstra tung bold på adskillige kilo, der bruges til styrketræning, red.), dengang han spillede nede i Tyskland," siger Nicolai Larsen og griner højt.

Nordjysk på ingen tid

Opbakningen og inspirationen fra familien kombineret med nogle gode målmandstrænere undervejs har været med til at skubbe den unge AaB-målmand i den rigtige retning. Både Aston Villa, Portsmouth og Everton havde Larsen til prøvetræning i løbet af tiden som junior og yngling i Lyngby, og de to sidstnævnte klubber var relativt tæt på at købe teenage-keeperen fri af den københavnske forstadsklub.

Men det blev AaB, der fik Nicolai Larsen, da hans kontrakt udløb i sommeren 2010."Jeg var lidt i tvivl i starten, men det er fordi, jeg er københavner, ikke? Det eneste forhold, jeg havde til Aalborg, var at der var langt i bus efter mine ture med junior og ynglingeholdet," siger Nicolai Larsen."Min agent sagde, at det var det rigtige for mig at stå bag Karim og komme i et godt træningsmiljø. Jeg var lidt skeptisk. Jeg havde troet, at det skulle være Lyngby, eller, og nu nævner jeg bare nogle tilfældige, Brøndby, FCK, AB eller nogle andre i Københavns-området. Så da han sagde Aalborg, tænkte jeg, hvad fanden jeg skulle derovre. Det var langt væk," siger Nicolai Larsen."Jeg fløj herover for at tale med Lynge og fik set, at der ikke var så langt i fly. Jeg så lidt af området, og da jeg var på vej hjem, synes jeg bare, det var fedt. Der var ingen grund til, at jeg ikke skulle tage chancen. Der var ikke meget at rafle om. Den første gang blev jeg kørt af Lynge, sammen med min agent, ud for at se stadion, før han kørte os videre i lufthavnen. Min farfar sagde som det første, at hvis Lynge gider køre mig ind til stadion og lufthavnen, så var det nok seriøst. Så ville han have mig. Der var en kontrakt klar til underskrift, og da jeg havde talt med Lynge første gang, var jeg ikke rigtig i tvivl længere. Det var muligheden. At komme et godt sted hen for at prøve, hvor langt jeg kan komme. At være fuldtidsspiller og stå bag en fantastisk keeper som Karim, der har prøvet rigtig meget," siger Nicolai Larsen.Og han og hans kæreste fandt sig hurtigt til rette."Jeg fik heldigvis lokket min kæreste til at flytte med herop, og det var første gang, vi skulle bo sammen. Det er gået godt. Hun skulle lige finde et job, og nu elsker hun at være her. Hun vil stort set ikke hjem til København nu. Vi er faldet fantastisk til. Jeg har aldrig haft den tanke, at nu skulle jeg bare hjem til mine forældre. Aalborg er hjem for mig. Det er det også at komme hjem til Herlev, men det her er mit hjem nu, og jeg nyder hvert øjeblik," siger Nicolai Larsen.Planen var at lære af Karim Zaza, som Nicolai Larsen og hans agent ventede ville blive i AaB i et stykke tid fremover.Det gjorde den unge målmand så i et års tid, hvor han også skulle vænne sig til at træne fuld tid. Og så er vi tilbage ved den mandag i slutningen af maj, hvor Karim Zaza overraskende ikke fik en ny kontrakt. Det var jo ikke meningen, tænkte Nicolai Larsen. Både fordi han syntes godt om den 16 år ældre holdkammerat, og fordi han frygtede, at det ville ødelægge enhver chance for, at han selv blev førstemålmand i AaB på denne side af 2018."Det første, jeg indstillede mig på, var at nu kom der en anden målmand, som blev førstemålmand. Jeg tænkte som sagt "Fuck", for jeg havde troet, at jeg ville overtage pladsen, når Karim på et tidspunkt stillede sine støvler på hylden. Jeg frygtede, de ville hente en på 27 år, og så var der ikke så meget fremtid i det," siger Nicolai Larsen.Der kom også en anden målmand, men det var Carsten Christensen fra Fredericia, der ret tydeligt var udset til at være en kvalificeret reseve, der skulle presse Nicolai Larsen."De sagde jo i medierne, at det var mig, de ville satse på. Jeg var oppe at snakke med Kent tre dage efter, at vi havde fået ferie. Jeg var alligevel i Aalborg de første dage. Han sagde, at umiddelbart ville de satse på mig, men at det ikke var til at vide, hvad der skulle ske, og at det også afhang af, hvad der skete i træningskampene. De sagde, jeg ville få træningskampene, og så ville de se, om de var glade. Men det kunne også være, at de ville få et tilbud på en god målmand, de ikke kunne sige nej til. Jeg gjorde det bedste, jeg kunne, og synes det gik godt i de træningskampe. Jeg tror ikke, de fik det tilbud, uden at jeg ved det," siger Nicolai Larsen."Jeg forventede ikke på noget tidspunkt, at det ville blive mig. Jeg gjorde det først, da vi spillede den første kamp i ligaen, og så alligevel ikke, for der var transfervinduet stadig åbent. Det samme efter anden og tredje kamp. Det går først virkelig op for mig, at jeg er førstemålmand, da transfervinduet lukker," siger Nicolai Larsen.

Skade satte dæmper på efteråret

I Nicolai Larsens debut mod Brøndby fik hjemmeholdet et point til sidst ved Mike Jensens udligning, mens Larsen og Lasse Nielsen gik forkert af hinanden ved Brøndbys første mål, hvor Mikkel Thygesen fik en relativt simpel scoring foræret.

Farfar Benno og to af Nicolai Larsens onkler så kampen på Brøndby Stadion, mens brødrene og forældrene måtte se med på en bar i Sydeuropa på deres sommerferie. Siden har de set deres unge familiemedlem klare sig fornuftigt med nogle problemer på indlæg. I oktober kom AaB-keeperen til skade under opvarmningen til en kamp mod OB og måtte sidde ude en uge med mistanke om knæproblemer, ligesom faren og brødrene har haft. Dagen efter kampen var Nicolai Larsen ret sikker på, at der ikke var gået hverken korsbånd eller andre vigtige dele i knæet i stykker, men i resten af efteråret måtte Larsen hverken træne indlæg eller udspark for ikke at irritere en slimsæk i knæet yderligere.Nicolai Larsen har fået kritik for sin håndtering af indlæg og har tænkt sig, at han i dette forår skal være stærkere i luften. Og nu er han ikke længere overrasket over at være førstemålmand i en Superliga-klub."Jeg har haft pladsen i et halvt år, så nu er pladsen min. Bliver jeg andenmålmand igen, så bliver jeg skuffet," siger Nicolai Larsen.Og det passer Larsen fremragende at være førstemålmand. Han glæder sig stadig enormt til hver kamp, og i målmandsspillet kan Larsen dyrke den glæde, han får ved at være næsten helt alene om at afgøre, om han klarer sig godt eller skidt."Jeg er lidt en genert fyr, og jeg er reserveret og kan godt lide at være for mig selv. På den måde passer det fint at være målmand. Der er jeg min egen og afhængig af mig selv. Jeg skal forberede mig til punkt og prikke. Jeg er selvfølgelig afhængig af, at mit forsvar og midtbanen står godt, at holdet har en god dag. Men min præstation er mere afhængig af mig selv end for eksempel en midterforsvarer, der kan komme til at se dårlig ud, hvis midtbanen ikke har en god dag. Jeg er afhængig af mig selv," siger Nicolai Larsen.Og en af de ting, Nicolai Larsen har fået med fra sin første halvsæson som Superliga-målmand, er at han ikke skal dunke sig selv for meget oven i hovedet med fejl i kampene. Ligesom farfar Benno, der hævder ikke kunne huske noget fra sine dårlige kampe, arbejder Nicolai Larsen med at sætte rimelige forventninger til sig selv og glemme, når han laver fejl."Jeg skal passe på med det. Jeg plejer at sætte den helt op på topniveau, på verdensklasse, og det er jeg slet ikke god nok til. Det er et problem, og jeg fik sagt til mig selv det første halve år, at jeg måtte sætte forventningerne ned. Ellers har jeg ingen selvtillid, når jeg når frem til anden og tredje kamp, fordi jeg havde tabt en enkelt bold. I foråret sætter vi overliggeren lidt højere. Men jeg er stadig ung og skal lave fejl for at lære, selvom jeg helst vil lade være og stå godt," siger Nicolai Larsen.Indtil videre har den dag i maj, Nicolai Larsen gerne ville have været foruden, vist sig at være god, ja ligefrem heldig for ham, selvom den i første omgang så ud til at ødelægge hans plan."Jeg har været pisseheldig. Det har jeg været hele vejen igennem. Det skal du være for at komme igennem i den her branche. Du skal være heldig for at få chancen, men så skal du være god for at tage den. Det er en vigtig pointe. For mange har niveauet og talentet, men de får aldrig chancen. De er uheldige. Og der er mange, der ikke griber chancen. Jeg synes, at jeg har været god til at gribe chancen," slutter Nicolai Larsen.UDSTYRNicolai Larsen yngste målmand i Superligaen Nicolai Larsen+AaB+21+18Nicklas Højlund+Lyngby+22+8Morten H. Jensen+HB Køge+22+19Jonas Lössl+FC Midtjylland+23+53Lasse Heinze+Silkeborg IF+25+142Michael Tørnæs+Brøndby IF+26+29Robert Veselovsky+AC Horsens+26+9Jesper Hansen+FC Nordsjælland+26+105Nathan Coe+SønderjyskE+27+58Steffen Rasmussen+AGF+29+199Johan Wiland+FC København+31+76Jesper Christiansen+OB+33+212Disse målmand er røget af og ud siden sidste sæsonBlandt de nuværende Superliga-klubber er der flere steder kommet unge målmænd ind i stedet for erfarne Superliga-veteraner. Således har fire markante afgange på målmandsposten hevet gennemsnitsalderen langt ned og betydet farvel til 830 kampes Superliga-erfaring, svarende til over 25 år.Karim Zaza+AaB+37+322Søren Jochumsen+AC Horsens+35+181Stephan Andersen+Brøndby IF+30+199Rune Pedersen+Lyngby+32+128

Superliga

Mere Superliga

Fokus