”Der er intet mellem os”

”Du kan jo ikke sidde i møde med Anders Kure på Fredensvang, når du samtidig har en aftale her.”

Brian Steen Nielsen smiler kækt, mens han taler i mobiltelefonen til Erik Rasmussen. Det mørke jakkesæt og de elegante sorte lædersko passer perfekt til sportschefen, men den bidende og kærligt sarkastiske tone vidner om, at BSN endnu ikke har glemt, hvordan man taler i et omklædningsrum, selv om han i de seneste år har været mere end fuldtidsbeskæftiget med at få organisationen AGF til at hænge nogenlunde sammen efter adskillige års slingrekurs, og derfor ikke har haft megen tid til hyggesnak og afslapning i klubhuset.

Klokken er fem minutter over et, og i modsætning til sportschefen, der sad klar til aftalt tid klokken et, har vi ikke set eller hørt skyggen af den nye AGF-cheftræner.

”Han er der lige straks,” siger Brian Steen Nielsen efter at have lukket samtalen med Rasmussen og fortæller uanfægtet videre om den fraværende træners evne til at uddelegere ansvar.

Ved første øjekast er det ikke underligt, at fans og især medier har undret sig højlydt over, hvordan Erik Rasmussen og Brian Steen Nielsen skal få et samarbejde til at fungere.

Der er episoden fra 2003, da Erik Rasmussen i pressen undrede sig over, hvordan AGF kan have Brian Steen Nielsen som anfører, hvorefter BSN bad Rasmussen blande sig uden om, og så er der kontrasten mellem boldkunstneren Rasmussen og fighteren Nielsen, der stadig er med til at forme billedet af de to personer i dag. Med så store umiddelbare kontraster er det nemt at glemme, at Rasmussen i begyndelsen af sin FCM-tid uden skånsel fyrede flere spillere, der ikke passede til hans opfattelse af fodbold, og at Brian Steen Nielsen har lært at uddele kindkys og krammere, som blandt andre Nando Rafael og hans kone har oplevet.

Nogle minutter efter opkaldet dukker Erik Rasmussen op på stadion-cafeen, undskylder forsinkelsen og giver sig – efter en frysende fotosession – sammen med sportschefen til at forklare, hvorfor de tror på, at samarbejdet bliver godt og AGF kommer til at blomstre.

Erik, AGF er en gammel klub med traditioner, mens FCM var en næsten ny klub, da du startede. Bliver det ikke sværere at forme trænerrollen efter dine ideer her i Århus?
ER: ”Nej, det tror jeg ikke. Jeg passede ind i den profil, som AGF gerne ville have. Både Brian og Lars Windfeld har vidst, hvad jeg stod for. Fodboldverdenen i Danmark er ikke større, end at folks arbejdsmetoder rygtes fra mund til mund. Klubben har udelukkende henvendt sig til mig, fordi klubben kan identificere sig med nogle af de ideer, jeg har til driften af et tophold. Klubben har været åben i forhold til de ideer, jeg har.”

Kan du ikke forestille dig, at det bliver sværere at lave ændringer i en traditionsklub som AGF, hvor man har haft lang tid til at bestemme, hvordan man gør ting?
ER: ”Jeg kan godt følge din tanke, men jeg tror det skyldes, at mange journalister har et færdigskabt billede af, hvad AGF er. Hvis du ser på AGF i dag, og hvad klubben har været igennem de seneste år under Brian Steen Nielsen og Lars Windfeld, så er det ikke længere det mos-overgroede, halv-pensionistiske og enormt hårde miljø, det tidligere var. Det er tværtimod et miljø, hvor man har lyttet til hinanden og arbejdet på at ændre AGF’s profil.”

Brian, er det arbejde lykkedes for jer?
BSN: ”Det synes jeg. Vi har beholdt nogle af de gamle værdier, der ligger i AGF, men det, Erik nævner der, har vi ændret totalt. Lars og jeg har forsøgt at fjerne de dårlige ting ved at være en traditionsklub, men det er også vigtigt, at vi holder fast i de gode ting. Kulturen og historien er meget vigtig. Jeg kan lide den historie, der er i en klub som AGF.”

Er der plads til en mand som Erik i AGF?
BSN: ”Det havde der nok ikke været for nogle år siden. For mig er det to forskellige klubber. AGF i dag er anderledes end det, der var for tre-fire år siden, da jeg startede som sportsdirektør.”

Erik, da du stoppede i FCM, forklarede du blandt andet beslutningen med, at presset havde gået dig på, og at der var urealistiske forventninger. Kommer der ikke endnu større pres og højere forventninger i AGF?
ER: ”Det er to helt forskellige ting. Scenariet i Midtjylland var, at klubben i en periode havde overpræsteret i forhold til ressourcerne. Det irriterede mig, fordi man på sigt må stille forventningerne efter de faktiske muligheder, man har. Hvis FCM havde et budget, der var det femte-sjette-syvendestørste i SAS Ligaen, som det var i det meste af min tid, så mente jeg ikke, at det var fair, vi skulle bedømmes på, om vi fik guld. Når nogen kunne finde på at sætte spørgsmålstegn ved, om det var en acceptabel præstation, når vi to år i træk fik sølv, blev jeg voldsomt irriteret.”

Jeg fornemmer ikke, at forventningerne til AGF er mindre?
ER: ”Jeg tror helt ærligt ikke, at ret mange AGF-fans går rundt og siger, at vi skal vinde guld i løbet af det næste halvandet år. De fleste vil være voldsomt glade, hvis vi nærmer os toppen og spiller god fodbold. På den måde er forventningerne ikke nær så store.”
BSN: ”Folk her i byen har ikke været så forvænte. Vores tilskuere har været helt fantastiske, og jeg tror ikke, at forventningerne nu bliver kørt op. Jeg, Erik, bestyrelsen og spillerne kommer til at være helt enige om målsætningen, når vi snart skal fastlægge den. Det skal stemme overens med den spillertrup og den økonomi, vi kan lægge i holdet, i de to et halvt år, Erik er her. Tingene skal stemme overens.”