2 damer fra Midtjylland & Arsenal vs Chelsea
Generelle

2 damer fra Midtjylland & Arsenal vs Chelsea

Brudstykker fra en samtale under en fodboldkamp. Fra Heine Fernandez til Bimse til dametoilettet.

T: Er det Champions League det her?
Mig: Nej
 
T: Jeg har ikke fulgt med i klubfodbold siden sæsonen 1994, dengang SIF blev danske mestre og Heine Fernandez var en af de bedste angribere, der længe var set herhjemme. Vi var med i fanbussen til udekampe og det hele. 
Mig: Omg. Men hvem fanden er Heine Fernandez? 
 
(Herefter kom ordet white trash bl.a. op, hvilket jeg måske godt på bagkant kan se var en uretfærdig betegnelse overfor Heine, der ifølge BT har haft et ”Liv i kaos”. I hvert fald havde han et uheld med at bakke spritstiv ind i en blomsterkumme i Bovense for et par år siden og var i sin aktive karriere en fighter af guds nåde, men vild med smøger i omklædningsrummet. Den type upoleret gadepuma, som efterhånden er en sjælden fornøjelse i fodboldverdenen – det var Heine Fernandez, red.)  
 
T: Hvor er det fedt, at Peter Kjær er i studiet, han var en af mine personlige helte.
Mig: ??
 
T: Arghh, rødt kort. Også en lidt skidt tackling det der, han er rimelig langt fra bolden med de strakte ben. Så spiller Arsenal med 10 det meste af kampen, den bliver svær.
Mig: Det er lidt ærgerligt for dem, at Chelsea tilsyneladende har valgt at møde ind på kontoret i dag.
 
T: Åhh nej, du ved, du er blevet gammel, når Peter Kjær er blevet gråhåret, og du tydeligt kan huske, da han ikke var det, og stadig spillede i SIF.
Mig: Så varmer Sanchez op. Sjovt, hvis det var Heine Fernandez, der skulle på banen nu. Men måske Heine i virkeligheden mest har vreden til fælles med Diego Costa.
 
(Vi er i øvrigt overhovedet ikke lige så gamle som Peter Kjær. Langt fra, red.)
 
T: Selvom jeg egentlig ellers er mest til landsholdsfodbold, så er det jo som at se en dårlig Super Liga-kamp i forhold til tempoet her. Jeg kan virkelig blive så hidsig over, hvor langsomt de spiller på landsholdet, og at Christian Eriksen altid spiller den tilbage.
Mig: Jeg elsker ellers, at du er så engageret i landsholdsfodbold, det har jeg nemlig selv svært ved at sætte pris på. Kan du huske dengang, vi fandt din gamle notesbog/dagbog fra 1992, hvor du havde skrevet af fra sportsnyhederne på Text-TV? RICARDO SER RØDT var overskriften. Med store bogstaver.
 
T: Synes du ikke også DRs nye søndagsdrama 'Bedrag' hænger lidt i bremsen? Ret overfladisk i persontegningen: Fx at Thomas Bos karakter er den der typisk enstrengede mand, der ikke har nogen venner, ikke kan tale med sin kone, men i stedet er nødt til at afreagere med et bat og en flaske whiskey over at være blevet gjort til hanrej.   
Mig: Jo, det er lidt for nemt det hele. Naturligvis kæmper den kvindelige hovedkarakter med splittelsen mellem en fremadstormende amoralsk karriere og rollen som mor.
 
(Til gengæld er vi helt enige om, at samspillet mellem automekanikeren/biltyven Nicky og makkeren, den lidt mere udsvævende eksistens fra Ålborg, Bimse, er helt i top, bortset fra Bimses ind i mellem tvivlsomt overdrevne Ålborgensiske accent. Men vi er også begge to fra Midtjylland, så måske vi har svært ved at bedømme autenticiteten i udtalen, red.)
 
T: Det var godt nok småt med store chancer i den kamp.
Mig: Næsten lidt kedeligt. Chelsea var meget Chelsea-agtige igen.
 
T: Jeg skal lige på toilettet inden, vi går.
Mig: Også mig. Noget af det bedste ved at være ude at se fodbold er, at der altid er ledigt på dametoilettet.
 
T: De to drenge, der sad foran os kiggede ret mange gange surt tilbage, tror du, det er fordi, de synes, vi snakkede for meget under kampen?
Mig: Man må vel selv om, hvordan man ser fodbold.