Generelle Troels Bager Thøgersen

Er medie-jagten på Thorup, Solskjær & Co for hård?

Foto: Getty Images

NYHEDSOVERBLIK: Trænere på dødsgangen, fankaos i Brøndby, målfest i Aalborg og Qatars vanvittige VM. De historier og endnu mere ser Tipsbladets chefredaktør tilbage på i ugens nyhedsoverblik, hvor vi også ser frem mod tre gode søndagskampe i Superligaen.

Af Troels Bager Thøgersen

Går vi for meget op i trænerfyringer? Eller for lidt?

Onsdag aften røg Ronald Koeman langt om længe som cheftræner for FC Barcelona, da katalanerne netop havde tabt til den lille oprykkerklub Rayo Vallecano.

Det er underdrivelse af dimensioner at skrive, at hollænderen i lang tid har været dead man walking – præsident Joan Laporta havde bogstavelig talt et par ugers frit lejde i sommer til at finde en ny cheftræner, hvilket Laporta af forskellige årsager ikke endte med at gøre (I ved, for eksempel at FC Barcelona skylder over 10 milliarder kroner væk og skal bruge en masse energi på bare at betale lønninger og de vigtigste regninger).

Nu blev det for meget, og dermed røg hollænderen som den første af de virkelig store trænernavne, der har været på tale som første virkeligt store offer i denne sæson.

Tidligere på efteråret var Mikel Arteta helt ude på kanten af managersædet i Arsenal, og de seneste uger har det igen været Ole Gunnar Solskjær, der har været i vridemaskinen, blandt andet her på Tipsbladet og hos undertegnede.

(Læs for eksempel her, hvor jeg giver ham med krabasken efter landsholdspausen)

Nogle vil mene, at det er for meget.

Tempoet i trænerudskiftninger er steget markant de seneste 10-20 år, ejere, bestyrelser og direktører hyrer og fyrer, når nedrykning eller en glippet europæisk kvalifikation truer, og betingelserne for at arbejde langsigtet er dårligere end i størstedelen af fodboldhistorien.

Havde Alex Fergusoni dag fået syv år til at vinde første mesterskab med Manchester United, som Ferguson fik fra 1986 til 1993?

Det går stærkt derude, og når tempoet på vores side af skrivebordet i medieverdenen er højnet endnu mere, kan trænerjobbet på topplan ligne én lang dødedans, hvor det er et mirakel, hvis man holder bare fire-fem år gennem de kriser, der uundgåeligt kommer, selv for de allerdygtigste trænere og klubber i verden.

I nogle tilfælde er det givetvis rigtigt. Man skal ikke være blind for, at bestyrelsesmedlemmer og klubejere også læser sportsmedier, ligesom sponsorer og fans gør det, og nogle gange sidder analyserne og kritikken i postmatch-analyserne på tv og nettet ikke lige i skabet.

Men nogle gange er det modsatte også tilfældet.

Det seneste årtis messende hyldest af kontinuitet, ofte krydret med begreber som talentudvikling og langsigtet strategi, har i nogle tilfælde dækket over, at der ikke sker en døjt.

Som med opfattelsen af unge spillere som kommende verdensstjerner alle til hobe, bare de lige får tilstrækkeligt med kampe til at få erfaringen og bevise sig selv, lever der et mantra om, at en træner bare skal have nok tid til at planlægge og forløse sin og klubbens vision, før alt bliver godt og de store resultater og hæderen står i kø.

En foruroligende stor del af verdens fodboldklubber tror, de kan finde eller har fundet den næste Josep Guardiola, ofte i egne rækker, og at lige præcis den nuværende træner kan føre klubben til uanede højder.

Det er nok et vilkår i en branche som professionel fodbold, hvor man er nødt til at bygge sig selv og sine egne op i den evige dyst med rivalerne og eksterne kræfter.

Men det er også vores forbandede pligt så at huske på, at fodbold på langt de fleste områder er et nulsumsspil, hvor der ikke kan findes 7-8 Champions League-deltagere per sæson, og hvor ikke alle klubber i Danmark bliver den næste talentudviklingsraket, der kommer i Børsen, Forbes, CNN eller bliver inviteret hjem til alle de store kanoner i Silicon Valley for at fortælle om innovativ ledelse.

Ole Gunnar Solskjær, Andrea Pirlo og Ronald Koeman blev alle talt op som de trænere, der på grund af deres spillerfortid i Manchester United, Juventus og FC Barcelona kunne forløse potentialet i de pressede traditionsklubber.

Det var de ikke.

Hjemme i Danmark er der kritisk lup på Jess Thorup og David Nielsen, der er ude i relativt høj bølgegang i FC København og AGF, og senere på sæsonen skulle det overraske mig, om ikke også andre trænere kommer i fokus.

De skal naturligvis vurderes fair og på deres handlinger, men det er også rimeligt at påpege, at ikke alle kan vinde, og at tid, kontinuitet og penge altså ikke altid er løsningen i det måske hårdeste og mest eksponerede job, der findes i fodbold.

Og er trænerposten, nogle gange, måske også lidt overvurderet? I medgang og modgang er det trods alt andre, der scorer målene og forsøger modstanderne i at gøre det, og ligesom det ikke er alle 18-årige, der kommer på landsholdet og til udlandet på millionkontrakter, bare de får den rette dosis spilletid, er det ikke alle trænere, der med et år eller to ekstra får succes.

Uniteds ydmygelse mod Liverpool
Presspillet fungerede ikke, Paul Pogba fik rødt kort, og hvis Liverpool ikke havde slappet af de sidste 40 minutter, kunne det være endt 7-0 eller 8-0.

I stedet tabte Manchester United med 5-0.

Ole Gunnar Solskjær har tilsyneladende fået de kommende tre kampe mod Spurs, Atalanta og Manchester City til at vende skuden, men går det galt mod Tottenham, kan det ikke udelukkes, at Antonio Conte eller en anden caretaker skal tage over i næste uge.

Det suser og stormer, og det er svært at forestille sig, at det her ender godt for nordmanden, selvom ingen kan eller vil tage 1999 og resten af de store år på banen fra ham og klubben.

Er det sand, der er i tandhjulene i Aalborg?
Fem mål indkasseret mod Viborg på hjemmebane.

Det er uhørt, og det var såre fortjent mod et uhyre veloplagt Viborg-hold, der overhovedet ikke ser ud som om, at det skal tilbage i 1. Division til næste sommer.

At tabe 1-3 i Herning i forlænget pokal-spilletid er der ingen, der ryster på hånden over, men AaB skal til at finde ud af, om man er inde i Top 6, eller snart er ude igen, som man har været for ofte siden 2014.

En dag i Brøndby, der ikke skal gentages
Politiet havde en tung dag til derbyet i København, hvor der blev brugt tåregas og trukket skydevåben ved siden af en lang række anholdelser.

Det var trist at se og høre, og fanklubbernes oplevelse var bestemt heller ikke god, som de fortalte i fællesskab torsdag.

Fans skal opføre sig ordentligt, og det skal ordensmagten naturligvis også - det ser vi forhåbentlig til næste kamp mellem de to klubber.

Ekstra Bladets Jan Jensen og Lars Poulsen har besøgt Qatar

Det her er virkelig godt arbejde.

Besøg i arbejdernes lejre, interview med VM-komiteens chef Hassan Al-Thawadi og et kig på VM-værten med et år tilbage til VM.

Læs med her og få en ide, hvad det danske landshold rejser afsted til i november næste år.

Vi ser frem til

Randers-FC Midtjylland
Søndag klokken 14.00, kan ses på TV3Sport

Stephen Odey og Randers møder den klub, den nigerianske angriber var til prøvetræning i i 2017. Vi fortalte en god del af Odeys livshistorie i Tipsbladets fredagsudgave – han har prøvet lidt af hvert.

Og Randers? De har ikke slået FC Midtjylland i Superligaen siden 2012. Bryder de endelig forbandelsen nu?

FC København-Vejle
Søndag klokken 16.00, kan ses på Canal 9

Vejle vandt endelig en Superliga-kamp i seneste spillerunde, men kan bundholdet stille noget op i Parken, FCK-minikrise eller ej?

Det bliver en skarp med et skarpere spotlight, end vi er vant til i Superligaen mellem nummer 2 og 12 i 14. spillerunde.

Viborg FF-Brøndby IF
Søndag 18.00, kan ses på 3+

Sikke en kamp, Viborg spillede i Aalborg i mandags. Hvis I ikke har set målene, så find dem, Viborg spillede virkelig flot.

Det her er på ingen som helst måde nogen walkover for Brøndby, selvom formen er i bedring – VFF bider fra sig på dødbolde og i kontraløbene, som er direkte og kommer i høj fart. Det kan blive en klassekamp.

Her kan du læse vores tidligere udgaver af nyhedsoverblikket.

7. august: Brøndbys "venner" og dansk klub-dramatik

14. august: Hvorfor sejler COVID-19 for BIF og FCM?

21. august: Pokerspil om Danmarks dygtigste teenager

4. september: Er AGF's nye mand 15 millioner værd?

11. september: Gør FCM klogt i at skyde på Sory Kaba?

18. september: Har fodbold et problem med vold mod kvinder?

25. september: FCM og FCK gav 30+ millioner: Hvor skal de spille?

2. oktober: Nu skal FCM&Brøndby vinde og hjælpe FCK i Europa

9. oktober: Glem Solskjær - her er Man Uniteds rigtige problem

16. oktober: Skal FCK, Brøndby eller Randers sælges næste gang?

23. oktober: - En han blevet vanvittig?