Generelle

Pokerstjerne vild med Chelsea, United og Barca

Pokerspilleren Gus Hansen kan godt lide at se god fodbold med fantastiske spillere

Pokerstjernen med navnet The Great Dane følger med i al sport, men inden for fodboldens verden elsker han at se kampe med Barcelona, Manchester United eller Chelsea, selvom han ikke er trofast fan af nogen af klubberne.

Det vigtigste er for Gus Hansen at se dygtige sportsfolk folde sig ud.

- Jeg kan godt lide at se Manchester United, Chelsea eller Barcelona, men det vigtigste er god fodbold med fantastiske atleter, superhurtigt spil, skud langt udefra, og spillere som virkelig er eksperter inden for deres felt, siger Gus Hansen til tv2-sporten, men indrømmer, at han ofte holder med det hold, der vinder.

- Jeg kan godt lide sport for sportens skyld. Jeg synes det er fantastisk at se de bedste tennisspillere, se god fodbold og se god basketball. Jeg siger faktisk ofte, at jeg holder med de bedste, lyder det fra The Great Dane