Thiago: United henvendte sig aldrig
Illustration
Bundesliga

Thiago: United henvendte sig aldrig

Bayern Münchens Thiago Alcantara fortæller, at et skifte til Manchester United aldrig var tæt på.

Selv om spanske Thiago Alcantara kunne købes relativt billigt, så var Manchester United aldrig for alvor interesseret. Det mener i hvert fald Thiago selv, der som bekendt endte med at skifte FC Barcelona ud med FC Bayern München.

De engelske mestre var ellers på rygtebørsen meldt interesseret i spanieren, specielt med tanke på David Moyes' interesse i at forstærke midtbanen, men Thiago hørte aldrig fra den engelske klub, hævder han.

- Sandheden er, at Manchester United ikke på noget tidspunkt henvendte sig til mig. Det kom alt sammen fra pressen, det var en løgn, siger Thiago ifølge Sky Sports.

Midtbanespilleren skiftede i stedet til FC Bayern München og teamede dermed op med sin tidligere manager Pep Guardiola, og ifølge Thiago var skiftet nødvendigt, da FC Barcelona aldrig kontaktede Thiago. Midtbanespilleren havde en klausul i sin kontrakt, som interesserede klubber kun gøre brug af, hvis Thiago ikke spillede over et bestemt antal kampe. Og den klausul udnyttede Bayern München, efter Thiago ellers havde ventet på en ny kontrakt hos Barcelona.

- Det er unfair at sige, at jeg ikke var tålmodig. Klubben kendte til min situation. Jeg ventede på dem, specielt før EM, men de kontaktede mig aldrig. Jeg følte mig ikke værdsat. Jeg vil gerne konkurrere. Klubben vidste, at jeg gerne ville væk, og de gjorde ikke meget for at ændre på det. Alle passer på sig selv, og jeg ville gerne føle mig værdsat og konkurrere, så jeg besluttede mig for at skifte til Bayern München, siger Thiago.