DBU styrker kampen mod matchfixing
Illustration
Superliga

DBU styrker kampen mod matchfixing

DBU strammer grebet om danske matchfixere og indfører sammen med DIF straffe for uetisk adfærd.

DBU har indgået et samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der har til formål at stramme grebet om matchfixere i dansk fodbold. Det skriver klubben i en pressemeddelelse, hvor de også uddyber, hvordan proceduren i sager om matchfixing fremover vil være.

Det vil fortsat være DBU, der undersøger og efterforsker sager, men som noget nyt er det nu DIF's nyoprettede matchfixingnævn, der dømmer i sagerne på baggrund af DBU's efterforskning.

Samtidig indfører unionen straffe overfor spillere, ledere og andre interessenter, der forbryder sig mod etiske regler. De kan fremover blive straffe for at udøve "uetisk adfærd". Det omfatter brug af insiderviden til spil på egne kampe, at modtage gaver fra eksterne og så videre. Det vil være et brud mod disse regler at spille selv, men også at videregive oplysninger til venner, bekendte og samarbejdspartnere, der kan drage fordel af denne insiderviden.

DBU indgår desuden et samarbejde med FIFA og UEFA og de forskellige spiludbydere på det danske marked i forsøget på at afsløre matchfixing, mens de i de næste uger lancerer en matchfixing-kampagne, hvor de via informationsmøder i 100 danske klubber vil gøre opmærksom på problematikkens omfang.