Mandagens rygtebørs (opdat.)
Illustration
Rygter

Mandagens rygtebørs (opdat.)

Få de seneste rygter fra den internationale fodboldscene.

Mesut Özil fra Arsenal til Bayern München
Note: Tyskeren er angiveligt utilfreds i Arsenal og håber at blive solgt allerede til januar. Bayern München skulle være klar til at hente midtbanespilleren tilbage til Tyskland.
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel

Wissam Ben Yedder fra Toulouse til Tottenham
Note: Tottenham er på jagt efter en ny angriber, eftersom hverken Roberto Soldado eller Emmanuel Adebayor har ramt deres niveau i længere tid. London-klubben kigger angiveligt mod Frankrig, hvor Toulouses 24-årige angriber Wissam Ben Yedder kan blive ny mand på White Hart Lane.
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Middel

Andy Carroll fra West Ham til Newcastle
Note: Den store angriber har døjet med mange skader efter sit skifte til West Ham, og derfor er angriberens værdi faldet betragteligt. Det vil Carrolls tidligere klub Newcastle udnytte ved at bringe angriberen tilbage til det nordengelske.
Kilde: Newcastle Chronicle
Sandsynlighed: Middel

Fabio Sturgeon fra Belenenses til Liverpool
Note: Liverpool holder et vågent øje med den unge midtbanespiller, og Sturgeon skulle være også være meget interesseret i et skifte til Premier League, da hans far er englænder. Liverpool får dog hård konkurrence fra Benfica.
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Middel

Mats Hummels fra Borussia Dortmund til Arsenal
Note: Ikke bare Manchester United, men også Arsenal skulle være interesseret i den dygtige tyske forsvarsspiller.
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Under middel