Boateng hylder Pep Guardiola
Illustration
Bundesliga

Boateng hylder Pep Guardiola

Jerome Boateng jubler over sin træner i Bayern München, der er en stor inspiration.

26-årige Jerome Boateng har for alvor markeret sig som en profil i Bayern München. Den tyske landsholdsspiller kom til klubben fra Manchester City i 2011, og har siden været med til at vinde titler på stribe. 

Nu hylder hovedpersonen selv klubbens træner Pep Guardiola, der har betydet meget for Bayern-profilen: 

- Træneren spiller en meget afgørende rolle for mig. Han har helt fra starten fortalt mig, at jeg kan blive langt bedre. At høre det fra en så stor træner er virkelig noget, der inspirerer mig. Taktisk har jeg lært rigtig meget, og jeg kan sagtens forestille mig at slutte min karriere i Bayern, siger Boateng til tyske Bild.de. 

Jerome Boateng har i sin karriere optrådt hos klubber som Hertha Berlin, Hamburger SV og Manchester City.