Mourinho: Tottenham kontaktede mig
Foto: Christophe Ena/Polfoto
Premier League

Mourinho: Tottenham kontaktede mig

Forud for søndagens Capital One Cup-finale mellem Chelsea og Tottenham afslører førstnævntes manager, Jose Mourinho, at han i 2007 blev kontaktet af Tottenham som gerne ville hyre ham.

I 2007 forlod Jose Mourinho Chelsea efter hans første periode i klubben. Umiddelbart efter prøvede lokalrivalerne fra Tottenham at hyre portugiseren, men en klausul i hans kontrakt, forbød portugiseren at træne i England i to år, og Chelsea og Tottenham, som søndag står overfor hinanden i Capital One Cup-finalen, kunne ikke blive enige om kompensationen, som skulle få Chelsea til at droppe klausulen. 

Jose Mourinho fortæller dog, ifølge FourFourTwo, at han aldrig overvejede skiftet alligevel. 

- Nej, fordi jeg elsker Chelsea-fans for meget. 

Af samme grund var det en glad mand, som returnerede til Stamford Bridge i sommeren 2013. Og tilværelsen i London-klubben er fortsat ubeklagelig. Chelsea fører Premier League, og hvis alt går godt, vil Jose Mourinho gerne afslutte sin karriere i klubben - eller i hvert fald i England. 

- Jeg vil ikke væk. Jeg vil sidde i denne stil indtil Hr. Abramovich fortæller mig, at det er nok, siger Mourinho og fortsætter:

- Og hvis han en dag fortæller mig det, vil jeg gå tilbage til mig hus i London og vente på en anden engelsk klub. 

Jose Mourinho er 52 år gammel.