Bedst og værst: Esbjerg - OB
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Esbjerg - OB

Esbjerg og OB gav en ganske underholdende kamp, der sendte OB længere væk fra nedrykningsfaren og holdt Esbjerg på 10. pladsen. Her får du Tipsbladet.dk's bedømmelse af kampen.

Esbjerg fB - OB 0-2 (0-1)
1-0 Martin Spelmann 23'
2-0 Rasmus Falk 69'

Kampens bedste:

EfB:
Esbjerg kom frem til en del chancer i løbet af kampen, og Mohammed Fellah var med i de fleste. I starten af kampen var han ikke mange centimeter fra at bringe hjemmeholdet foran, og han fremtvang også et straffespark, der kunne have bragt Esbjerg tilbage i kampen.

OB:
Mads Toppel var en væsentlig grund til, at OB ikke kom bagud indenfor de første tyve minutter. Men holdkammeraten Rasmus Falk får titlen. Ikke kun fordi han stod for et rigtig flot mål, men han var generelt i vældig fint spilhumør, hvor han flere gange sendte Esbjerg-defensiven på glatis sammen med Martin Spelmann.

Kampens værste:

OB's Daniel Høegh var rigtig tæt på at koste føringen i 1. halvleg, da han begik et dumt straffespark på Mohammed Fellah. Nordmanden havde stort set skudt bolden til målspark, men Høegh ramte og væltede alligevel Fellah i feltet. Til OB's held blev den store mulighed ikke udnyttet af Michael Jakobsen. 

Kampens detalje:

Ove Pedersen overraskede en del ved at give debut til 18-årige Jens Jakob Thomasen, der normalt huserer på klubbens U19-hold. Men den unge centrale midtbanespiller viste ikke tegn på de store nerver og spillede en ganske fin kamp, indtil han blev udskiftet med en halv time igen.