Onsdagens rygtebørs: Messi smutter til England
Polfoto/Alberto Saiz
Rygter

Onsdagens rygtebørs: Messi smutter til England

Tipsbladet.dk giver dig her friske rygter fra hele fodboldeuropa. Dagens hovedperson er Lionel Messi.

Leandro Paredes fra AS Roma til Liverpool
Note: Liverpool jagter den unge Roma-angriber Leandro Paredes, der i denne sæson er udlånt til Empoli. Her har den 21-årige argentiner lavet to mål i Serie A .
Kilde: Gazetta Dello Sport
Sandsynlighed: Over Middel

Lionel Messi fra FC Barcelona til Manchester City
Note: Manchester City er klar til at finde det helt store checkhæfte frem for at lokke Lionel Messi til klubben denne sommer. En ansættelse af Pep Guardiola bliver også brugt som lokkemad for den argentinske troldmand.
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel

Alex Oxlade-Chamberlain fra Arsenal til Southampton
Note: For fem år siden forlod Oxlade-Chamberlain Southampton, men nu er klubben klar til at hente den 22-årige fløjspiller hjem til klubben, hvor fodboldkarrieren for alvor tog fart. 
Kilde: The Mirror
Sandsynlighed: Middel

Alvaro Morata fra Juventus til Arsenal
Note: Arsenal jagter en ny angriber til sommer, og Arsene Wenger skulle have kastet sin kærlighed på Juventus-angriberen Alvaro Morata. Real Madrid skulle også lure på den 23-årige angriber.
Kilde: AS
Sandsynlighed: Middel

Pierre-Emerick Aubameyang fra Borussia Dortmund til Manchester United
Note: Manchester United har angiveligt holdt hemmelige samtaler med Pierre-Emerick Aubameyangs repræsentanter, da den lynhurtige angriber er øverst på klubbens ønskeliste denne sommer.
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Under Middel