Robert Lewandowski reddede atter Polen
Foto: Getty Images
Generelle

Robert Lewandowski reddede atter Polen

Robert Lewandowski sikrede i overtiden Polen en 2-1-sejr mod Armenien.

Polen havde masser af selvtillid med til tirsdagens hjemmebanekamp mod Armenien, da man i weekenden besejrede Danmark med 3-2. 

Samtidig havde Armenien tabt hele 5-0 til Rumænien, så Robert Lewandowski og co. var kæmpefavoritter til kampen i Warszawa. 

Polen fik også et glimrende udgangspunkt - efter 30 minutter blev Gael Andonian nemlig smidt ud, da han fik sit andet gule kort og så blev opgaven lige dét sværere for armenerne, der i forvejen var uden landets helt store profil - Manchester Uniteds Henrikh Mkhitaryan. 

Polen fik også hul på bylden - i anden halvleg, da Hrayr Mkoyan lavede selvmål. 

Armenerne svarede dog lynhurtigt igen - to minutter efter føringsmålet gjorde Varazdat Haroyan nemlig det til 1-1. 

Det lignede meget længe, at den stilling skulle holde hele kampen, men Robert Lewandowski ville det anderledes. I fem minutters overtid gjorde han det nemlig til 2-1.