Er vi på vej ind i den post-taktiske fodboldæra?

Af Aidin Sarfaraz

Det er nemt og – vil nogle mene – dovent at smide et ”post-” foran for derefter ganske højpandet og dybt intellektuelt kunne postulere, at tiderne skifter. Eller, det er i hvert fald ganske behændigt og væsentligt nemmere end at skulle navngive det, som man så mener, vi går over til. Prøv selv:

Post-modernisme: Vi kan ikke længere bruge den vage modernisme til noget. Det hele er noget øv. Jeg tolker situationen sådanher.
Post-faktuelle samfund: Din sandhedsudlægning er et relativ, som DU vælger at tro på. Jeg tolker sandheden sådanher.
Post-taktisk fodbold: Cirklen er fuldbyrdet. Intet mere at udforske. Ud til højre med taktiker. Vi stiller op sådanher.

Uha, det føles nyt og klogt. Det er lige, så man får lyst til at skænke sig en skarp whisky, iføre sig en smagfuld fedora-hat og smide ”Vol Vist Du Gaily Star” på pladespilleren. Men måske er der nu alligevel en smule om det. I hvert fald fremvokser netop nu en tendens til at nedspille fodboldtaktik – eller måske snarere den klassiske opfattelse af taktik – til fordel for andre kompetencer og fænomener, når særligt yngre/nyere trænerfænomener snakker fodbold.

Base og superstruktur
De fleste har en forestilling om opstilling og taktisk formation som det mønster, skikkelserne danner mod den grønne kulisse. Vi kender forhåbentlig alle til udvikling fra de tidligste formationer frem til de mere moderne, så der er vist ingen grund til at trække trådene alt for langt tilbage (hvis ikke, så find dig et eksemplar af Jonathan Wilsons Inverting the Pyramid og hiv to dage ud af kalenderen til frilæsning).

Den konstellation af trøjer, du ser for dit indre boldøje, er det, vi på godt dansk kalder ”opstillingen”. Selvsamme Wilson kalder dette plan for ”basen”. Derudover eksisterer det, han kalder ”superstrukturer”, nemlig spillernes forvaltning af og reaktion på de udfald, basen danner ramme for. Wilsons argument – hvis jeg ellers har forstået hans til tider lixtunge skrivelser korrekt – er således, at fodbold er de hændelser, der udspiller sig over, under og imellem spændingsfeltet mellem base og struktur. (Hvis pladespilleren kratter tomt, er det vist tid til at smide Liszts ”Harmonies Poétiques et Religieuses” på. Den burde holde et stykke tid).
Det er altså hverken udelukkende opstilling eller spillere, der afgør kampens udfald, men derimod summen af en formel, hvori de to indgår som snart sagt uendelige variabler.

Vorsprung durch Taktik
Bundesligaen ryster i sin grundvold. Efter ydmygelsen ved EM 2000, trykkede den stolte og ellers konservative tyske fodboldforståelse på CTRL+ALT+DEL og tænkte hele svineriet op fra grunden. Det har som bekendt ikke kun medført, at det tyske landshold nu spiller noget af det mest moderne fodbold på kloden, men også udklækket et imponerende antal unge, fremadstormende og –synede trænerkometer. Én af dem er Hoffenheims Julian Nagelsmann.

Forfremmet til førsteholdstræner i en alder af blot 28 år, i øvrigt et godt stykke tid tidligere end planlagt, har den purunge tysker løftet landsbyklubben til en 4.plads efter at have kæmpet for overlevelse i fjor. Han er blot den seneste i rækken af yngre navne som Thomas Tuchel, Roger Schmidt, Niko Kovac og André Schubert, som er godt i gang med at bringe Bundesligaen tilbage på fodboldkortet som stedet med de nyeste fodboldtaktikker.

Stærkt inspireret af Tuchel (som selv er stærkt inspireret af Jürgen Klopp) har Nagelsmann taget den moderne overfaldsstil til sig; et taktisk oplæg (om man vil), der lægger op til, at spillerne slipper deres konventionelle pladser på opstillingskortet for at lægge maksimalt pres på modstanderen på givne tidspunkter og områder. Et fænomen, der gør det håbløst besværligt at bevare overblikket over ”formationen”, som vi kender den til fordel for en filosofi, der i højere grad frigør spillerne til at udfolde sig efter intuition og og egne egenskaber.

30% taktik, 70% social kompetence
Sådan har Nagelsmann selv beskrevet sin trænerstil. Jürgen klopp udtalte forleden noget lignende, nemlig at ”vi ikke gør os så meget i formationer og taktikker”. Tuchels Dortmund er ligeldes kendetegnet ved, at det under kampene ofte er kropumuligt at spore en spiller tilbage til hans (udgangs)position eller for den sags skyld fodboldopdragelse. Man kan vel kalde det for en afhopper fra totalfodbolden. Andetsteds i samme ende af spektret finder vi Peps Barca/Bayern/City, hvis taktiske oplæg ofter gør ved den klassiske opfattelse af formationer, hvad David Lynch har gjort ved den klassiske aktaktmodel (et fænomen, vi drøfter hyppigt i podcasten).

De tyske kultfænomener kendetegnes i øvrigt – og ikke overraskende, baseret på citatet – ved meget markante personligheder med spandevis af energi, gejst og et noget personligt kammeratskab spillere og manager imellem. Deraf skiftet hen imod PERSONALEHÅNDTERING snarere end tung, taktisk viden og kunnen.
Denne nyere udvikling har fået de allerivrigste eksperter til at erklære den fodboltaktiske æra for overstået. Om det er helt så grælt, tror jeg nu ikke. Men der er tidlige tegn, der kunne tyde på et skifte i retning af mere personligt orienteret træning og holdhåndtering, end det tidligere har været tilfældet.

I Premier League er der langt mellem de unge trænerkometer og endnu længe imellem dem, der kaldes ved fornavn af deres spillere. Dog fortjener unge Eddie Howe navns nævnelse – ikke fordi, han lægger sig tungt op af sine tyske kolleger, men fordi han i ellers konservative fodboldengland i det mindste lader til at have taget NOGLE af de yngre, moderne, tyske dyder til sig. Dyder som venskabelig omgang med sine spillere og grundig, effektiv håndtering af spillerne som personligheder og typer. Om det rækker til opstigning i PL-tabellen eller som startskud på en revolutionering af trænerfaget og den taktiske forståelse for spillet i England, er måske lige rigeligt at lægge på den unge Bournemouth-træner.

-----------------------------

De Falske 9'ere leverer ugentlig podcast fra og om Premier League her på tipsbladet.dk - perfekt for dig, der har fra mini til massiv interesse for engelsk fodbold. Hør seneste afsnit, "En Lang March" HER og tag del i løjerne på 9'ernes Facebook-side.