Video : Tipsbladet
Serie A

Fiorentina slår Inter i medrivende opgør

Firenze-klubben slog her til aften Milan-klubben Inter 5-4 i et opgør, som bølgede frem og tilbage.

Der var masser af mål i aftenens sene Serie A opgør mellem Fiorentina og Inter. Således vidner resultatet 5-4 om et medrivende opgør.

Inden kampen var det Fiorentina som halsede efter Inter i tabellen, men det var ikke til at se, da først opgøret rigtig kom igang.

Første mål kom efter 23 minutters spil, da Matias Vecino blev fundet med en nøjagtig frispilning af Hrvoje Milic, hvorefter Vecino afsluttede på bedste vis i venstre side af målet.

Ivan Perisic og Inter svarede hurtigt igen blot seks minutter efter. Antonio Candreva udviste stort overblik, da han sendte en aflevering hen til Ivan Perisic, der med strålende ro i feltet sendte bolden i bagsiden af nettet.

Der gik ikke langt tid efter det udlignende mål før Inter bragte sig foran i kampen. Sublimt arbejde fra Joao Mario, som spiller en vital rolle i opspillet. Han får sendt en genial aflevering hen til Mauro Icardi, der udspiller Ciprian Tatarusanu i målet med et brillant skud i venstre side af målet.

Den stilling holdt frem til pausefløjtet.

Efter lidt over en times spil sendte Borja Valero et farligt indlæg fra hjørnesparket ind i feltet. Davide Astori hopper højest og placerer køligt et hårdt hovedstød i højre side af målet til en udligning for Fiorentina.

Så gik det stærkt for Fiorentina. Minuttet efter var Borja Valero endnu en gang i oplæggerens rolle, da han sendte bolden over til Matias Vecino, der på kanten af feltet bragede bolden ind i venstre side af målet.

20 minutter før tid blev det så 4-2. En fantastisk individuel indsats fra Khouma Babacar, der afslutter med et præcist skud fra feltet, som ender bag en chanceløs Samir Handanovic.

Samme Khouma Babacar kunne gøre det til 5-2, da han inde i feltet brager bolden i mål og sikrer sig sin anden scoring i kampen.

Herefter kom der gang i Inter og især Mauro Icardi. Angriberen opsamlede en fantastisk løftet pasning fra Ivan Perisic og med et kraftigt skud placerede bolden i venstre side af målet efter den snittede stolpen.

I ovetiden lykkedes det Inter og Mauro Icardi at bringe spænding tilbage i kampen. Italieneren sprang højest efter hjørnesparket af Antonio Candreva.

Det lykkedes ikke Inter at score det udlignende mål i overtiden, og dermed kunne Fiorentina trække sig sejrssrigt ud af det målrige opgør.

Resultatet betyder, at kun et point adskilder de to hold i Serie A. Begge ligger lige dog uden for pladserne, som giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson.