Video : Tipsbladet
Superliga

Viborg-træner: Vigtigt at kunne håndtere spændingsniveauet

Johnny Mølby har prøvet at hjælpe sine spillere med at klare det tunge pres, der hviler på dem i returkampen mod AGF.

Viborg tager søndag til Aarhus i håbet om at kunne bygge videre på 2-2 resultatet i første opgør mod AGF. 

Johnny Mølby ved, at et godt resultat kræver det rigtige spændingsniveau hos spillerne. Det har han prøvet at hjælpe dem med op til kampen.

- Vi har snakket om det, men jo flere gange man prøver det som spiller, jo bedre bliver man til at håndtere det. Der er noget, som jeg som træner kan komme med til spillerne, men de skal også selv lære at styre. Det er en vigtig del af ens karriere, at man finder nøglen til det. Det er forskelligt fra spiller til spiller, hvordan man gør det, men jeg tror, at det handler om, at man skal have en afslappethed i forhold til det. Ellers kan det let blive noget forkrampet noget, hvor man ikke tør gøre sine ting. Og det vil jeg være ked af, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.

Viborgtræneren forklarer også, at de dumme fejl fra første opgør skal undgås, hvis sejren skal i hus. En af de fejl, Mølby tænker på, er formentlig Jeppe Grønnings klodsede straffespark på Martin Spelmann.