Video : Tipsbladet
Serie A

Medie: Milan vil tilbyde fordoblet løn til Vidal i Bayern

Bayern München har tidligere understreget, at Arturo Vidal ikke er til salg. Milan er dog opsatte på at få en handel igennem.

Faktisk er AC Milan så opsatte på at hente den 30-årige stjerne til klubben, at AC Milan har tænkt sig at fordoble hans løn, hvis han har tænkt sig at skrive under på en aftale med den italienske storklub.

Det rapporterer den chilenske tv-kanal, TVN. Sammen med Lucas Biglia og Franck Kessie menes Arturo Vidal at være den sidste brik i puslespillet for AC Milan på midtbanen. Hvorvidt Bayern München har accepteret et konkret bud på spilleren, kan mediet ikke rapportere om.

Vincenczo Montella har allerede hentet en stor håndfuld profiler til den italienske klub og har erhvervet sig blandt andre Leonardo Bonucci, Hakan Calhanoglu og André Silva. Hele elleve spillere har cheftræneren hentet til klubben.

AC Milan åbner sæsonpremieren ude mod Crotone i weekenden, men skal allerede i kamp imod Shkëndija i Europa League kvalifikationen på torsdag.