Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: FCK undgår kollaps i Parken

Tipsbladet.dk zoomer ind på dagens opgør mellem FC København og Sønderjyske.

FC København – Sønderjyske 3-2
1-0 Kasper Kusk 27’
1-1 Christian Jakobsen 59’
1-2 Mikael Uhre 61’
2-2 Benjamin Verbic 80’
3-2 Andrija Pavlovic 84’

Kampens bedste:

FC København: Benjamin Verbic har været en foregangsmand i starten af sæsonen, og igen i dag viste han vejen. Verbic havde flere stærke aktioner, og han var også manden bag det vigtige mål til 2-2. Han har virkelig taget ansvar, efter flere ledende skikkelser er forsvundet.

Sønderjyske: Christian Jakobsen var manden, som bragte Sønderjyske tilbage i kampen. Første scorede ham udligningsmålet, og så leverede han et assist til Mikael Uhre, som score til 2-1. Derfor fortjener han prisen som kampens bedste.

Kampens værste: Robin Olsen plejer aldrig at lave mange fejl, men når han så endelig gør, så sørger han også for virkelig at gøre det. Han kunne ikke gøre meget ved den første scoring, men det var et decideret drop, som sendte Sønderjyske i front. Heldigvis for den ellers sikre svensker sørgede angrebet for, at det alligevel blev til FC København-sejr.

Kampens detalje: Helt i kampens begyndelse fik Pierre Bengtsson bolden ude på kanten. Svenskeren spillede Benjamin Verbic, men bolden lå lige bag sloveneren. Hvad gør man så? Verbic rullede bolden rundt med underfoden og satte en mand. Lionel Messi kunne tage ved lære af det.

Derudover må man også knytte en kommentar til kampens forløb. FC Købehavn var overlegne i første halvleg og kom foran, men i anden halvleg gik klappen ned, og Sønderjyske kom foran. Alligevel formåede FC København at vinde kampen ved to mål på tre minutter. Fuldstændig sindssyg kamp!