Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona sagsøger Neymar

Barcelona har anmeldt Neymar til det spanske fodboldforbund for brud på kontrakten.

Den catalanske klub mener, at den brasilianske angriber har brudt sig mod sin kontrakt, og derfor kræver klubben nu, at han tilbagebetaler cirka 70 millioner kroner.

Neymar skiftede noget overraskende til Paris Saint-Germain fra FC Barcelona denne sommer for et rekordbeløb på 1,6 milliarder kroner.

I første omgang forsøgte det spanske fodboldforbund at afværge handelen, men Neymar fik i sidste ende trumfet handlen igennem.

Ifølge den spanske avis, Marca, så er sidste ord i den omsigtsvækkende handel ikke sagt.

Således har FC Barcelona anmeldt klubbens tidligere stjerne til det spanske fodboldforbund med et krav om, at Neymar skal betale en loyalitetsbonus tilbage - plus yderligere 10 procent, som han modtog fra klubben, da han underskrev en ny fem-årig aftale tilbage i oktober sidste år.

Hvis den 25-årige brasilianer afviser at betale, kan regningen ende hos han nuværende klub, Paris Saint-Germain, skriver den spanske avis.

Ifølge Marca, så forsøger FC Barcelona at pleje sine egne interesser, da der ifølge dem ikke er tale om gensidig beslutning om at ophøve samarbejdet.