Video : Tipsbladet
Bundesliga

Hoffenheim tildeler Bayern München sæsonens første nederlag

Bayern München tabte 2-0 i topkampen mod Hoffenheim.

De forsvarende tyske mestre skulle her til aften forsøge at sikre sig deres tredje sejr ud af tre mulige i denne sæsons udgave af Bundesligaen.

Det gik dog ikke som forventet, da Hoffenheim, som lagde græs til opgøret, endte med at vinde 2-0.

Hoffenheim kom foran efter 27 minutter, da Andrej Kramaric tog Bayern München på sengen, med et hurtigt eksekveret indkast. Bolden ramte Mark Uth, som kunne drible ned mod Manuel Neuer og med et flot spark sende bolden ind i netmaskerne.

Seks minutter inde i anden halvleg var samme Mark Uth endnu en gang på pletten, da han midt foran mål uforstyrret kunne sparke bolden ind til slutresultatet 2-0.

Hverken Arjen Robben, Franck Ribery eller James Rodriguez, som alle kom ind i anden halvleg, kunne ændre på resultatet.

Dermed slutterer Bayern München sin stime på ni ubesejrede kampe, mens Hoffenheim nu er ubesejret i fem kampe og indtager en andenplads efter Dortmund.