Video : Tipsbladet
La Liga

Cristiano Ronaldo: Jeg vil ikke forlænge min kontrakt

Cristiano Ronaldo sætter ord på den seneste tids skuffende resultater, og angiver blandt andet de mange afgange i sommerens transfervindue som årsag. Og så kommer han men en markant udtalelse om sin fremtid i Real Madrid.

Mere end 400 kampe og mere end 400 mål. Mesterskaber, pokaltitler, Champions Leaue-titler. Alt, hvad der ellers er værd at vinde i klubfodbold. Og nå ja, så også lige fire kåringer som verdens bedste fodboldspiller. Det er ikke småting, som Cristiano Ronaldo har udrettet i sin tid i Real Madrid.

Men nu kan der måske snårt være en ende på partnerskabet mellem portugiseren og kongeklubben. Det fortalte Cristiano Ronaldo selv i et interview med beIN Sports efter onsdag aftens skuffende nederlag til Tottenham i Champions Leage. Direkte adspurgt, om han ser sig selv i Real Madrid i mange år fremover, svarer han nemlig meget kontant.

- Det vil du aldrig kunne sige med sikkerhed. Jeg har fire år tilbage af min kontrakt. Jeg vil ikke forlænge den. Jeg har det fint lige nu.

Når den nuværende kontrat udløber vil Cristiano Ronaldo være 36 år. Og der triller nok masser af lønkroner ind undervejs. Men derfor er det alligevel nyt, at der bliver meldt så klart ud om kontraktsituationen fra Real Madrids største stjerne. Der samtidig giver en del af forklaringen på den seneste tids skuffende resultater for Los Blancos.

- Alle de spillere vi mistede denne sommer gjorde os stærkere. Det er ikke en undskyldning, men spillere som Pepe, James (Rodríguez, red.) og (Alvaro, red.) Morata... De gjorde os stærkere. De nye gutter er fremtiden, men de er stadig unge.

Cristiano Ronaldo er da også sikker på, at det nok skal vende på et tidspunkt, og afviser at holdet har et problem med attituden. Og så lader han sig ikke slå ud af den dårlige sæsonstart.

- Det, der tæller, er hvordan det ser ud når vi når enden af sæson. Ikke hvordan det ser ud nu.

Lige nu ser det dog ikke for godt ud for Real Madrid. De ligger efter onsdagens nederlag kun nummer 2 efter Tottenham i Champions League Gruppe H. Og efter weekenden choknederlag til Girone ligger kongeklubben helt nede på tredjepladsen i La Liga, hele 8 point efter FC Barcelona i toppen af tabellen.