Video : Tipsbladet
Serie A

Ballardini vender endnu engang tilbage til Genoa

For tredje gang i sin karriere skal Davide Ballardini være cheftræner for Genoa.

I weekenden blev Ivan Juric fyret efter en svær sæsonstart i spidsen for Genoa. Mandag har den italiensk klub fundet sin afløser i form af Davide Ballardini, der for tredje gang i sin træner-karriere er manager for klubben.

53-årige Davide Ballardini har senest været hos Palermo, men her holdt manageren ikke længe. Siden april i 2016 har cheftræneren været arbejdsløs. Det er dog fortid nu, da manageren skal overtage roret efter sit Genoa-exit i 2013.

Cheftræneren kan bidrage med et hav af erfaringer fra italiensk fodbold. Davide Ballardini har stået i spidsen for hold som Lazio, Bologna, Pescara og Cagliari. 

Nu skal han dog forsøge at redde trådene ud hos Genoa, der ikke har vundet i de seneste fire kampe. Aktuelt placerer mandskabet sig på en 18. plads og kan dermed risikere at rykke ned til Serie B, hvis samme form fortsætter.

Den italienske manager var også i klubben i sæsonen mellem 2010-2011.