Rafael van der Vaart bekræfter: Har snakket med Esbjerg
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Rafael van der Vaart bekræfter: Har snakket med Esbjerg

Rafael van der Vaart bekræfter, at han har snakket løst med med Esbjerg fB. Han understreger, at han bliver i dansk fodbold, hvis kæresten vil blive i dansk håndbold.

Rafael van der Vaarts ophold i FC Midtjylland har været en gedigen fiasko for begge parter - i hvert fald sportsligt - og nu går de bare og venter på, at kontrakten udløber til sommer, så vejene kan skilles. Den hollandske verdensstjerne har ikke spillet et eneste minut i denne sæson.

Mange forventer nok, at Rafael van der Vaart forlader Danmark, når hans kontrakt med FC Midtjylland udløber, men det er slet ikke givet. Midtbanespilleren danner par med håndboldspilleren Estavana Polman, som tørner ud for Team Esbjerg.

Og netop i Esbjerg kan Rafael van der Vaarts fodboldfremtid også ligge. Vestjyderne har hollandsk cheftræner i John Lammers og hollandsk sportsdirektør i Ted van Leeuwen, og FCM-stjernen bekræfter, at de har snakket sammen.

- Vi har talt med hinanden et par gange. I fodbold kan man aldrig sige noget med sikkerhed. Måske vil Estavana gerne blive her, og så bliver vi her, siger Rafael van der Vaart til RTL.

Han vil ikke afvise, at han kan affinde sig med at spille 1. division i Danmark, hvis ikke det bliver til oprykning for Esbjerg fB.

- Man ved aldrig. Jeg er en romantiker, og jeg har sagt, at jeg vil spille for Telstar. Jeg kan altid stoppe, men så længe, min krop kan være med, vil jeg spille fodbold, siger Rafael van der Vaart og tilføjer:

- Hvis jeg skulle være stoppet på toppen, skulle jeg være stoppet for længe siden. Jeg har været med alt for længe, men nu fortsætter jeg med at spille fodbold.

34-årige Rafael van der Vaart har været på nogle af de fornemste fodboldadresser i Europa og kan blandt andet skrive Hamburger SV, Tottenham og Real Madrid på CV'et. Det er desuden blevet til 109 landskampe for Holland - heriblandt en VM-finale i 2010.

Han står noteret for 15 Superliga-kampe og to mål for FC Midtjylland. 

Opdateret: Esbjergs sportsdirektør, Ted van Leeuwen, siger, at parterne somme tider taler sammen, men ikke om en van der Vaart-kontrakt i EfB.


Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.