En ellers sikker Serie A-rekord er på vej ud af hænderne på Buffon
Foto: Getty Images
Serie A

En ellers sikker Serie A-rekord er på vej ud af hænderne på Buffon

Rekorden for flest Serie A-kampe lignede en formsag for Buffon, men skader og pauser har i denne sæson betydet, at han kun kan udligne Maldinis rekord nu.

Det har længe stået klart for Gianluigi Buffon, at denne sæson nok ville blive den sidste som professionel fodboldspiller, og inden denne sæson så det ud til, at den gennemrutinerede målmand ville slå rekorden for fleste kampe i Serie A.

Men italieneren har i denne sæson siddet udenfor i så mange kampe, at han nu kun kan tangere den nuværende rekord, som den tidligere Milan-spiller Paolo Maldini sidder på med sine 647 kampe i den bedste italienske række.

Buffon, der også har rollen som anfører for Juventus, har i den seneste tid døjet med skader i den ene lægmuskel, og med 18 kampe tilbage af Serie A, som er det samme som han mangler op til Maldini, så duer det ikke med flere pauser, hvis han vil have fingrene i rekorden.

Juventus-legenden har i forbindelse med sin udmelding om et karrierestop dog også lavet et stort 'men'. Det handler nemlig om, at han gerne vil blive ved én sæson mere, hvis Juventus skulle vinde Champions League i denne sæson. På den måde vil muligheden for VM for klubhold opstå. 

Med én sæson mere i Bianconeri-trøjen vil han samtidig også være nogenlunde sikker på at tage rekorden.

Første sten på vejen mod en Champions League-triumf for Buffon er i ottendedelsfinalen, hvor de italienske mestre møder Christian Eriksen og Tottenham.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.