Adama Guira gør comeback for AGF i morgen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Adama Guira gør comeback for AGF i morgen

Efter tre måneder uden fodboldkamp er Adama Guira klar til comeback, når AGF i morgen spiller testkamp mod Vendsyssel FF.

Det ville være forkert at kalde Adama Guiras comeback til dansk fodbold for en dundrende succes. Han kom til AGF i sommer, og siden har klubben skuffet, og midtbanemanden sad ude med en skade i store dele af efteråret.

De tre seneste måneder har Guira slet ikke spillet kamp, men det får han mulighed for i morgen. Her møder AGF nemlig Vendsyssel FF i en testkamp, og Adama Guira er udtaget til det, der kan blive hans comeback.

Det samme er 19 andre AGF-spillere. Det er desuden holdets tredje træningskamp denne vinter, efter det har slået bysbørnene Aarhus Fremad og Brabrand IF allerede. Kampen mod Vendsyssel er samtidig den sidste, inden holdet tager på træningslejr i Portugal.

Alle 20 udtagede AGF-spillere er som følger.

Steffen Rasmussen, Dino Mikanovic, Pierre Kanstrup, Mikkel Rask, Jesper Juelsgård, Martin Spelmann, Björn Daniel Sverrisson, Jakob Ankersen, Daniel A. Pedersen, André Riel, Morten 'Duncan' Rasmussen, Nimo Gribenco, Kasper Lunding, Mustapha Bundu, Tobias Sana, Magnus Kaastrup, Michael Zacho, Adama Guira, Christian Bech, Mads Mikkelsen, Johannes Frahm.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.