Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Marvin Pourié kan havne i tysk 3. liga

Marvin Pourié er på blokken i Karlsruher SC fra den tredjebedste tyske række.

Marvin Pourié træner i øjeblikket med U19-holdet i Randers FC, og mens han løber rundt med de unge drenge i Kronjylland, arbejdes der på en afklaring på fremtiden udenfor kridtstregerne. Både Randers FC og Marvin Pourié har et mål om at kappe båndene inden månedens udgang.

Den flamboyante angriber sigter efter at vende hjem til tysk fodbold, og der er muligheder syd for grænsen. En af dem er Karlsruher SC, der til dagligt høster en tilværelse i den tredjebedste tyske række. Holdet rykkede i sidste sæson ud af 2. Bundesligaen og er nu nummer syv.

Ka-news.de skriver, at Karlsruher SC skal have Marvin Pourié højt på ønskelisten, og det skyldes ikke mindst, at klubbens cheftræner, Alois Schwartz, kender Randers-angriberen fra tidligere. I sæsonen 2009/2010 fik Marvin Pouiré besked om, at han ikke indgik i planerne i sin daværende klub, 1860 München, og det udnyttede han til at tage på et flere uger langt træningsophold hos FC Kaiserslautern. Alois Schwartz var dengang en del af trænerstaben i klubben.

Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er interessen fra Karlsruher SC endnu ikke på et konkret stadie, og derfor fortsætter Marvin Pourié træningen med U19-holdet i Randers FC, mens han venter på nyt fra sin agent.

Marvin Pouiré har kontraktudløb til sommer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.