Video : Tipsbladet
Premier League

Alexis Sanchez kan få United-debut fredag

Den chilenske angriber Alexis Sanchez er med i Manchester Uniteds trup til FA Cup-kampen mod Yeovil.

Når Manchester United på fredag møder Yeovil i FA Cuppen, kan den chilenske angriber Alexis Sanchez få debut.

Manchester United-manager José Mourinho har på et pressemøde bekræftet, at den tidligere Arsenal-spiller er med i kamptruppen til opgøret mod Yeovil Town fra League Two fredag.

Han er også meget glad for konkurrencen i holdet, hvor der efterhånden er to-tre gode spillere til alle positioner.

- Sådan er livet i store klubber. I store klubber har du store spillere, og du har store turneringer.

- I store klubber har du et stort ansvar og du skal forsøge at gå ind i alle turneringer på en seriøs måde. Det kan man ikke gøre med kun 11 spillere, det er umuligt. Der er plads til alle, siger José Mourinho blandt andet på sit pressemøde.

Alexis Sanchez er netop skiftet fra Arsenal, hvor han kun havde et halvt år igen af sin aftale. Han blev en del af en byttehandel, hvor Arsenal for Sanchez byttede sig til armeneren Henrikh Mkhitaryan.

Den 29-årige United-spiller kan dermed se frem til en lidt blød start, skulle han få spilletid, for Yeovil burde ikke give Manchester United de store problemer.

Chileneren har fået trøje nummer 7 i Manchester United - et ikonisk nummer, som blandt andre er blevet båret af spillere som Eric Cantona og Cristiano Ronaldo.

Alexis Sanchez har i Manchester United fået en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2022.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.