Avis: Barca henter brasiliansk midtbanespiller
Foto: Getty Images
La Liga

Avis: Barca henter brasiliansk midtbanespiller

21-årige Arthur Melo skifter efter sigende den brasilianske klub Gremio ud med storklubben FC Barcelona i januar 2019.

FC Barcelona var i januar kædet sammen med Gremios brasilianske midtbaneprofil Arthur Melo, men handelen blev aldrig til noget, og Gremios præsident afviste, at Arthur ville blive solgt i 2018. 

Nu melder den spanske avis Mundo Deportivo imidlertid, at en handel er kommet på plads, og at prisen på den 21-årige midtbanemand er lidt over 200 millioner kroner.

Ifølge avisen vil Arthur dog først komme til Barcelona i januar 2019, efter den brasilianske sæson er slut.

Barcelona har i øjeblikket også det problem, at man i Spanien kun må have tre spillere uden EU-pas, og de pladser opfyldes af Paulinho, Philippe Coutinho og Yerry Mina. Coutinho har imidlertid påbegyndt processen om at få et portugisisk pas, i og med at hans kone er portugiser, så landsmanden Arthur kan komme til den catalanske storklub.

Foruden Barcelona har Chelsea, Manchester United og Real Madrid også været meldt interesserede i Arthur.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.