AGF og Sønderjyske delte i snevejret
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

AGF og Sønderjyske delte i snevejret

Det blev til en nulløsning, da AGF og Sønderjyske mandag aften mødtes i Superligaen.

Der var næsten mere action over sneen, der dalede ned over banen i Aarhus, da AGF og Sønderjyske mandag aften spillede 0-0 i Superligaen.

Særligt i første halvleg skulle der lang tid før man fik løftet et øjenbryn over en mulighed - og dér var det fordi Sønderjyskes Eggert Jonsson ved en fejl kom til at sætte knæet på en løs bold, der lige nøjagtigt gik forbi mål.

Ellers var der langt mellem snapsene i en kamp, hvor det så ud til, at de to hold havde meget svært ved at få spillet til at hænge sammen på den fedtede bane. Et utal af upræcise afleveringer ødelagde ganske enkelt oplevelsen.

I anden halvleg fortsatte billedet, men der opstod trods alt en del flere muligheder i begge ender. Dog uden at der blive scoret på dem. Blandt andet havde den nye AGF-back Casper Højer en oplagt chance, men hamrede bolden ind i en mur af Sønderjyske-spillere.

Undervejs i opgøret var der også gang i det fysiske spil, som blandt andet Jakob Ankersen måtte opleve. Han blev i midten af anden halvleg ramt af en hård tackling, som endte med at udløse en udskiftning. Dog skulle der ikke være tale om en alvorlig skade.

Med 0-0 på resultattavlen blev det til ét point til de to hold, og det betyder, at Sønderjyske er på niendepladsen i Superligaen med tre point op til mesterskabsspillet, mens AGF er på 11. pladsen to point bagefter sønderjyderne.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.