Bedst og værst: Kadrii var en konstant trussel mod OB
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Kadrii var en konstant trussel mod OB

OB slog søndag Randers med 3-0 i Superligaen, og Tipsbladet zoomer ind på opgøret her.

OB - Randers 3-0 (1-0)
1-0 Nicklas Helenius '43
2-0 Anders K. Jacobsen '47
3-0 Mathias Greve '48

Kampens bedste:

OB:
Casper Nielsen var her, der og alle vegne for OB denne søndag. Han var med i rigtig mange ting offensivt, og leverede som altid en stor indsats med hårdt arbejde lige indtil udskiftningen ti minutter før tid. Desuden skal målscorerne også have en lille fjer i hatten efter sejren, hvor de to sidste var meget flot angrebsspil.

Randers FC:
Bashkim Kadrii var en evig trussel mod OB, og med lidt mere held i sprøjten havde han måske endda sendt ét eller to mål i kassen. Sådan blev det dog ikke for den tidligere OB-spiller, der fik sat et godt aftryk på kampen.

Kampens værste:
Randers-forsvaret havde store udfordringer i kampen, og en spiller som Kevin Conboy er muligvis dygtig fremadrettet, men han efterlader store rum bag sig, som ikke bliver lukket. Derudover havde Grytebust en kamp, hvor han lavede et par underlige fejl. De kom dog ikke til koste for den norske målmand.

Kampens detalje:
Der var debut til Randers' Kasper Waarst Høgh, der blot er 17 år gammel. Hans debut må have været ret uventet, da der endnu ikke var kommet navn på ryggen af spilleren til kampen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.