Video : Tipsbladet
La Liga

Las Palmas-træner: Jeg skulle have forladt klubben

Las Palmas' cheftræner, Paco Jemez, fortryder, at han ikke sagde op, da klubben solgte Jonathan Viera i februar.

Det kører slet ikke for Las Palmas.

Klubben fra ferieøen Gran Canaria har ikke vundet siden starten af februar, og det ligner derfor også et spørgsmål om tid, inden klubben officielt rykker ud af La Liga. Den dårlige stime får nu cheftræneren, Paco Jemez, til at fortryde, at han ikke har sagt op.

- I det øjeblik, hvor Jonathan Viera (i midten af februar, red.) blev solgt, skulle jeg have forladt klubben, fortæller Jemez ifølge Marca.

- Men jeg besluttede mig for at blive på grund af mine spillere. Jeg kunne ikke efterlade dem i den situation. Nu er vi i en situation, hvor vi ikke kan forvente at blive i den bedste række, vi har ikke vundet i flere uger og det er ikke godt.

Paco Jemez overtog cheftrænergerningen i december, men har ikke fået vendt skuden. Med fem kampe tilbage ligger Las Palmas således næstsidst i La Liga og har 13 point op til Levante, der ligger lige over stregen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.