Bedst og værst: Saba-show i Randers-sejr
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Saba-show i Randers-sejr

Tipsbladet.dk har zoomet ind på kampen mellem Randers FC og SønderjyskE.

Randers FC - SønderjyskE 3-0 (2-0)

1-0 Saba Lobjanidze (21')
2-0 Saba Lobjanidze (24')
3-0 Saba Lobjanidze (73')

Kampens bedste: 

Randers FC:

Dagens Randers-spiller var også utvivlsomt kampens spiller. Saba Lobjanidze leverede en kamp af høj kvalitet og scorede også alle tre Randers-mål. Også Bashkim Kadrii spillede flot for kronjyderne. 

SønderjyskE:

SønderjyskE havde stort set ikke noget at spille for mod Randers, og det kunne ses på banen. Efter pausen forsøgte de sig lidt mere, men det blev aldrig rigtig farligt. Ingen af gæsternes spillere skilte sig således nævneværdigt ud. 

Kampens værste:

Mikael Uhre har ikke scoret siden udekampen mod netop Randers FC den 24. november sidste år. Angriberen har ikke tur i den for tiden, og søndag lignede han endnu engang en spiller, der er blottet for selvtillid.

Kampens detalje:

Bashkim Kadrii var i hopla søndag og stod også for kampens detalje(r). Med en lille halv time igen spillede han frækt ét-to med Saba Lobjanidze, da han spillede georgieren fri i dybden med en hælaflevering. Situationen endte i et mål, der blev fejlagtig underkendt for offside, men få minutter senere spillede Kadrii endnu engang Lobjanidze fri med hælen, og denne gang scorede georgieren uden indvendelser fra kampens dommer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.