FC Barcelona triumferede i UEFA Youth League
Foto: Getty Images
La Liga

FC Barcelona triumferede i UEFA Youth League

FC Barcelonas U19-mandskab kan lade sig hylde som mestre i UEFA Youth League efter en finalesejr på 3-0 over Chelsea.

Det blev til et Champions League-exit i kvartfinalen for FC Barcelona, men i ungdomsturneringen UEFA Youth League har den spanske storklub netop besejret engelske Chelsea i finalen og dermed vundet turneringen. 

Finalesejren kom i hus takket være to mål af venezuelanske Alejandro Marqués på 17 år, inden at den 18-årige spanier Abel Ruiz lukkede løjerne med kampens sidste scoring i dommerens tillægstid.

Kampen endte derfor 3-0 til FC Barcelona, der efterfølgende kunne lade sig hylde som mestre.  

UEFA Youth League er ungdomsfodboldens svar på Champions League, hvor de 32 hold fra gruppespillet er repræsenteret sammen med 32 nationale U19-mestre.

Det er anden gang, at FC Barcelona vinder turneringen, siden at den blev oprettet i 2013. Derudover har Chelsea løftet pokalen to gange, mens at østrigske Red Bull Salzburg snuppede titlen i sidste sæson.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.