Serie A-legender vil have Balotelli til Parma
Foto: Getty Images
Serie A

Serie A-legender vil have Balotelli til Parma

Både Alessandro Lucarelli og Luca Toni ser store fordele for Mario Balotelli, hvis han vælger Parma som sin næste klub.

Parma er tilbage i Serie A efter en årrække udenfor som følge af en konkurs, og de bliver allerede sat i forbindelse med ganske store spillere. Den seneste er den italienske angriber Mario Balotelli, der har kontraktudløb i franske Nice.

Her er det Parma-legenden Alessandro Lucarelli og den tidligere Serie A-topscorer Luca Toni, der mener, at det ville være en god idé, hvis Balotelli skiftede til Parma.

- Parma ville være det perfekte sted, hvis du kun tænker på fodbold. Jeg vil råde ham til at grine og være elsket. Hans kvalitet er ikke til diskussion. Det er kun hans attitude, der kan være en begrænsning for ham, siger Lucarelli et interview med Radio Bruno.

Lucarelli har selv spillet i Parma i de seneste ti år, og han har dermed været helt med nede i Serie D, hvorefter han har været med til at spille dem op igen, hvorefter han annoncerede sit karrierestop. 

Luca Toni har ikke selv spillet i Parma, men i et interview med La Gazzetta dello Sport peger, at det ville været et godt valg for Balotelli.

- Det er roligt der, og der er ikke alt for meget pres. Parma ville være nødt til at bygge holdet op omkring ham dog, hvis de vil have mest ud af deres investering, siger Toni.

Balotellis karriere har oplevet flere op- og nedture, men nu går det mest op, da han senest er blevet udtaget til det italienske landshold igen efter en lang periode uden landskampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.