Video : Tipsbladet
Europa League

Europa League-kvalifikation: FC København skal til Bulgarien eller Østrig

Der er netop trukket lod til tredje runde af Europa League-kvalifikationen, hvor FC København har fundet den mulige modstander. Også FCM fandt sin modstander tidligere mandag.

Tidligere mandag fandt FC Midtjylland sin mulige modstander i 3. runde af Champions League-kvalifikationen. De danske mestre skal selv forbi Astana fra Kasakhstan, inden der venter et møde med vinderen af Dinamo Zagreb og Hapoel Beer-Sheva fra henholdsvis Kroatien og Israel.

Skulle de danske mestre fejle mod Astana, overgår klubben til Europa League-kvalifikationen, og her har det danske mandskab fundet sin modstander i en mulig 3. runde.

Det bliver et møde mod The New Saints fra Wales eller Lincoln Red Imps fra Gibraltar. FCM var seedet og undgik blandt andet at trække APOEL fra Cypern, så det var en super lodtrækning for de danske mestre, hvis klubben altså ender med at overgå til Europa League-kvalifikationen.

Seedet er FCK også i 3. runde af Europa League-kvalifikationen. Og Ståle Solbakkens mandskab fik en godkendt lodtrækning - blandt andet ved at undgå Djurgården. Kommer klubben forbi islandske Stjarnan, venter CSKA-Sofia fra Bulgarien eller Admira Wacker fra Østrig. Klubber, som FCK bestemt har muligheder mod. 

Kampene i 3. runde af Europa League-kvalifikationen spilles den 9. og den 16. august.