Hobro udlejer talent til Premier League-oprykker
Foto: Getty Images
Superliga

Hobro udlejer talent til Premier League-oprykker

Hobro IK udlejer talentfuld forsvarsspiller til Wolverhampton i Premier League.

I juni hentede Hobro IK Alexander Molberg på en fri transfer fra OB, men han kommer til at optræde for Hobro IK i den kommende sæson.

Den 19-årige forsvarsspiller bliver således udlejet til Wolverhampton i Premier League.

Det bekræfter Hobro IK på deres hjemmeside. 

- Vi hentede Alexander til Hobro IK, da vi kunne se et stort potentiale i ham, og det potentiale er der nu andre, der har set. Alexander har fået muligheden for et lejeophold hos en stor klub i England, og den mulighed vil vi ikke stille os i vejen for. Det er en god udviklingsmulighed for Alexander, der bliver en del af et rigtig godt setup i Wolverhampton Wanderers FC, fortæller klubbens sportschef, Jens Hammer Sørensen.

Wolverhampton har desuden sikret sig en købsoption på Molberg.