Harry Maguire har i de seneste uger været et varmt navn hos José Mourinhos Manchester United, men The Telegraph mener at vide, at han i stedet skriver under på en forbedret aftale i Leicester.
Forlængelsen kommer efter, at United i sidste uge angiveligt fik afvist et bud i omegnen 60 millioner pund for VM-profilen.
Leicester har hele vejen igennem nægtet et salg af forsvarsprofilen, som i sidste sæson spillede en central rolle på holdet, ligesom han også spillede en stærk VM-slutrunde for England.
Maguire kom fra Hull til Leicester sidste sommer, og siden er det blevet til 39 kampe i Premier League og 12 for landsholdet.
I sæsonpremieren spillede han fuld tid i nederlaget til netop Manchester United.