Video : Tipsbladet
Serie A

Montolivo ødelægger Milans transferplaner: Nægter at forlade klubben

Riccardo Montolivo nægter at forlade AC Milan, og det forhindrer klubben i at hente endnu en midtbanespiller.

Med midtbanespillere som Tiemoue Bakayoko, Giacomo Bonaventura, Franck Kessie, Alen Halilovic og Lucas Biglia i truppen, er Riccardo Montolivo kommet til overs i AC Milan.

Den 33-årige, der spillede 24 kampe i sidste sæson, har derfor fået at vide af cheftræner Gennaro Gattuso, at han ikke har en fremtid på San Siro, og at klubben ønsker at sælge den tidligere anfører.

Men Montolivo vil ikke forlade klubben og har afvist flere klubber, da han ikke ønsker at flytte fra Milano - blandt andet fordi hans kone er gravid.

Det erfarer italienske Sportitalia.

Det har skabt et problem i AC Milan, hvor de vil hente endnu en midtbanespiller inden sæsonen går i gang, men inden de kan det, skal de først have skilt sig af med Montolivo.

Montolivo har spillet 157 kampe for AC Milan, siden han kom til klubben fra Fiorentina i 2012, og har kontraktudløb i sommeren 2019