Italienske medier: FCN-talent på vej til Juventus
Foto: Rene Schütze/Getty Images
Serie A

Italienske medier: FCN-talent på vej til Juventus

Den blot 18-årige angriber Nikolai Baden Frederiksen nærmer sig et skifte til 15 millioner kroner.

Det danske angribertalent Nikolai Baden Frederiksen har allerede fået sat sit navn på manges læber indenfor den danske andedam, og det ser også ud til, at de har fået øje på ham under sydligere himmelstrøg.

Nu ser det nemlig ud til, at den 18-årige FC Nordsjælland spiller kan blive holdkammerat med Cristiano Ronaldo for fremtiden. Juventus lader til at have betalt op mod 15 millioner kroner for ham.

Det melder både Sky Sport Italia og Sportitalia, som føler sig særdeles sikre på, at handlen er gået igennem.

Der bliver i den forbindelse peget på, at det er meget usandsynligt, at det bliver til spilletid i Serie A for Nikolai Baden Frederiksen. Derimod ser det ud til, at han bliver en del af deres ungdomshold.

Spilleren skulle allerede nu Milano for at færdiggøre aftalen, som bliver kaldt en investering i fremtiden af de italienske medier.

Tidligere har en spiller som Jens Odgaard lavet et lignende skifte, da han tog fra Lyngby til Inter for godt et år siden. Han er siden blev sendt videre til Sassoulo denne sommer.