• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Sylvester Guldberg Røn

Radosevic inden FCM-brag: Vi er i samme situation

Det er to hold i samme situation, der tørner sammen i Superligaen søndag aften. Sådan lyder det fra Brøndbys midtbanespiller Josip Radosevic.

Af Sylvester Guldberg Røn

Både Brøndby og FC Midtjylland røg i torsdags ud af Europa League, da de tabte til henholdsvis KRC Genk og Malmö FF.

Dermed er det to hold, der nu kan fokusere på Superligaen, og begge hold har brug for en sejr for at komme ovenpå igen. Og det er Brøndbys midtbanespiller Josip Radosevic klar over.

- Det bliver en kamp mellem to hold i lidt samme situation. De røg også ud af Europa League, så nu har de kun ligaen at fokusere på, hvor de skal have en sejr på søndag – præcis ligesom os. Så jeg er sikker på, at det bliver en god kamp mellem to tophold, siger Radosevic til Brøndbys hjemmeside.

Radosevic er ny mand i Brøndby-trøjen, og derfor skal han vende sig til en ny spillestil. Han glæder sig til en landskampspause, hvor holdet kan få trænet i gennem.

- Der er stadig plads til forbedringer, men jeg synes, at det hele falder mere og mere på plads i forhold til spillestilen. Det er altid rart at være med oppe i toppen af ligaen, og det kan også hjælpe i den daglige træning, så en sejr på søndag vil også betyde, at vi kan gå to ugers træning i møde velvidende om, at vi ligger godt til i tabellen, siger han til klubbens hjemmeside.

Søndagens topbrag i Superligaen mellem Brøndby og FC Midtjylland sparkes i gang kl 20.00

Superliga

Mere Superliga

Fokus