Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel-træner: Som et puslespil med 1000 brikker

Jens Berthel Askou var frustreret flere gange under kampen mod Randers, men ved, at truppen bare må op på hesten igen.

Vendsyssel havde ikke synderligt meget at byde ind med i lørdagens Superligaopgør mod Randers. Ingen af de to mandskaber skabte noget specielt i første halvleg, og efter pausen var det i høj grad Randers, der satte sig på spil og chancer. Det frustrerede Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou, der godt ved, at der er en del at tage fat på på træningsbanen.

- Det er som at købe et puslespil med 1000 brikker og være en tredjedel færdig. Man kan så småt se, hvad det skal blive til. Men i dag er det svært at finde den ekstra brik. Man har bare lyst til at feje det hele af bordet og starte forfra, men vi skal have tålmodighed og arbejde videre i morgen, sagde cheftræneren efter kampen til TV3 Sport.

Vendsyssel ligger efter dagens kamp på en 12. plads i Superligaen med 9 point. Oprykkerne har dog kun fået tre point i de sidste otte kampe.