Vejle - Randers 1-1 (1-1)
1-0 Allan Sousa (22')
1-1 Benjamin Stokke (37')
Kampens bedste
Vejle:
Pavol Bajza har fået meget kritik for sine præstationer i denne sæson, hvor han flere gange har båret sig uheldigt ad, men mod Randers var han stærkt medvirkende til, at Vejle ikke fik et nederlag. Han leverede nogle gode redninger undervejs i opgøret.
Randers:
Gode gamle Johnny Thomsen kan stadig. Højrebacken leverede en række gode indlæg i kampen mod Vejle, og flere af dem burde have ført til mere, end de gjorde. Samtidig var han bundsolid i defensiven.
Kampens værste
Imed Louati blev sendt på banen efter 58 minutter, og han satte ikke en fod rigtigt i opgøret, hvor han var totalt pakket ind af Randers' midterforsvarere.
Kampens detalje
Kun 3.204 tilskuere havde fundet vej til Vejle Stadion fredag aften, men de formåede at levere en god kulisse alligevel. Godt klaret af de fremmødte.