Video : Tipsbladet
Premier League

De Gea afviser kontraktsnak: Jeg er lykkelig i United

Manchester Uniteds stjernekeeper, David De Gea, har kontraktudløb til sommer. Han er glad i klubben, men vil ikke fokusere på sin kontraktsituation, siger han i et interview med Sky Sports.

Manchester United halter efter de andre tophold i Premier League og har brug for en søndag, når Everton kommer forbi Old Trafford.

Op til kampen har der været skrevet om David De Geas fremtid i klubben, da hans kontrakt løber ud til sommer. Fredag sagde United-manager Jose Mourinho, at han ikke er sikker på, at den spanske målmand forlænger den nuværende aftale.

I et interview med Sky Sports afviser De Gea at tale om kontraktsituationen og retter fokus mod spillet på banen.

- Det, der betyder noget, er holdet, og at vi alle er fokuserede på at vinde kampe frem for kontrakter eller andre distraherende temaer, siger De Gea.

- Vi har en vigtig kamp mod Everton og nogle store opgør over de næste måneder. Det betyder noget frem for at tænke på alt muligt andet.

Spanieren vil dog gerne slå fast, at han har det godt hos De Røde Djævle.

- Jeg har været her i klubben i otte sæsoner. Jeg er rigtig lykkelig her. Jeg føler altid varmen fra fansene og alle andre, der arbejder for klubben, siger De Gea til Sky Sports. 

De Geas kontrakt med United udløber som nævnt til sommer, men ifølge Sky Sports har storklubben muligheden for at forlænge aftalen med yderligere et år.

Kampen mellem Manchester United og Everton har kickoff søndag klokken 17.