Michael Laudrup: Gør ondt at se Real Madrid
Foto: Getty Images
La Liga

Michael Laudrup: Gør ondt at se Real Madrid

Michael Laudrup lider med Real Madrid i øjeblikket.

Real Madrid er i tovene i øjeblikket.

Søndag tabte den spanske kongeklub 1-5 til arvefjenderne fra FC Barcelona, og dermed er holdet parkeret på en fuldstændig uvant niendeplads i La Liga. Mandag tog Real Madrid konsekvensen og fyrede Julen Lopetegui, og nu skal storklubben på jagt efter en afløser.

Som altid, når der er et ledigt trænersæde på Santiago Bernabeu, spekuleres der i Michael Laudrup, men det vil den danske fodboldlegende ikke kommentere på. Han vil dog gerne medgive, at han lider med sin tidligere klub.

- Det gør ondt, når en af de klubber, jeg har et særligt forhold til, kommer i modvind, som Real Madrid i øjeblikket. Real Madrid har stadig mange gode spillere til fremtiden som eksempel Asensio og Isco. Så de skal nok komme tilbage, men lige nu gør det ondt at se en af “mine” klubber i al den modgang, siger Michael Laudrup til TV2 Sport.

Julen Lopetegui nåede 14 kampe i spidsen for Real Madrid. Argentineren Santiago Solari har i første omgang overtaget ansvaret i kongeklubben.