Video : Tipsbladet
Superliga

Viktor Fischer skadet på ny: Misser weekendens derby

FC Københavns Viktor Fischer er blevet skadet igen, og han misser dermed weekendens derby mod Brøndby.

Viktor Fischer blev i slutningen af september skadet i Superliga-opgøret mod Vendsyssel. I slutningen af oktober gjorde han dog comeback og startede inde i kampene mod Vejle, Slavia Prag og AGF. 

Nu er landsholdsspilleren dog blevet skadet på ny. FC København meddeler på deres hjemmeside, at Fischer ikke ventes i kamp de næste tre uger grundet en mindre skade. FCK melder intet om, hvilken type skade Fischer har pådraget sig.

Dermed går Viktor Fischer glip af søndagens derby, hvor FC København møder Brøndby på Brøndby Stadion.

Fischer går ifølge FCKs hjemmeside også glip af kampene mod Slavia Prag og AaB de kommende uger, inden en landskampspause venter