Video : Tipsbladet
Europa League

Ståle: Vores organisation er ’close to perfect’

FCK-træneren er godt tilfreds med sit holds arbejdsiver, og så hæfter han sig ved organisationen.

FC København formåede at holde nullet på udebane mod Slavia Prag i Europa League. Ståle Solbakken kunne godt ønske sig bedre spil, men han har ikke en finger at sætte på arbejdsindsatsen og den defensive struktur.

- Vi arbejder stenhårdt, og vi holder dem væk fra store chancer, og det er mod et hold, der producerer syv-otte chancer mod Zenit og Bordeaux. Vores organisation er ’close to perfect’. Vi har for mange boldtab på midtbanen, og vi er ikke gode nok på bolden, siger han.

Der er stadig muligheder for avancement for københavnerne, som har fem point efter fire kampe. Det kræver sandsynligvis en sejr i Rusland over Zenit Sankt Petersborg, som både topper gruppen og den russiske Premier League.

- Al ære til drengene. Vi spiller til nul igen på udebane. Vi lever fortsat. Zenit er ikke så kompakte eller fysiske som Slavia, fortsætter Solbakken.

Femte runde bliver spillet den 29. november, hvor FC København altså skal til Sankt Petersborg.