Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-lejesvend: Er kommet til klubben for at blive her

Mads Aaquist er ejet af FC Nordsjælland, men til sommer vil han hellere spillere i Randers FC. Offensivspilleren håber nemlig på en permanent kontrakt med kronjyderne.

Kantspilleren Mads Aaquist fik sit helt store Superliga-gennembrud i starten af sidste for FC Helsingør, hvilket i sommertransfervinduet 2017 også fik FC Nordsjælland til at hente det tidligere FCK-talent.

I Farum blev det dog aldrig helt godt for 24-årige Mads Aaquist, der derfor i denne sæson er lejet ud til ligarivalerne for Randers FC. I aftalen er der en købsoption, som kronjyderne kan benytte sig af efter denne sæson, og det håber Aaquist, at de vil gøre:

- Jeg er kommet til Randers FC for at blive her. Det er målet med mit ophold, men det er på direktionsgangene her i Randers og i Farum, at der skal tages stilling til det. Jeg koncentrerer mig om at spille godt fodbold, men jeg håber, at jeg skal blive her, fortæller Aaquist til Randers Amtsavis.

Mads Aaquist har i dette efterår fået spilletid i 12 Superligakampe for Randers FC. Her er det blevet til ét enkelt mål og én assist, der begge faldt i efterårets sidste kamp mod Vejle Boldklub. 

Højdepunkterne fra kampen mod Vejle Boldklub kan ses i videoen over artiklen.