Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Arsenal vil kæmpe med Tottenham om Malcom

Tottenham møder konkurrence fra rivalerne om at hente Barcelona-spilleren.

Flere klubber har forsøgt at hente Barcelonas Malcom på en lejeaftale, og i sidste uge rapporterede Diario Sport, at Tottenham forhandlede om vilkårene for en aftale. Siden er der ikke sket noget, og nu melder Arsenal sig også i kapløbet om at leje den 21-årige brasilianer.

Det er The Sun, der skriver, at Arsenal også har meldt sig på banen for at leje Malcom, der kom til Barcelona fra Bordeaux i sommer, men som siden ikke har fået meget spilletid, ligesom han til flere opgør helt er blevet udeladt fra Ernesto Valverdes trup.

Tottenham er i offensive vanskeligheder med skader til både Harry Kane og Dele Alli, mens Heung-Min Son deltager ved Asian Cup, og her har Pochettino udset sig Malcom som en midlertidig løsning.