Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona klar til Copa del Rey-finale efter Clasico-sejr

FC Barcelona er klar til finalen i Copa del Rey, efter at de slog Real Madrid med 3-0 onsdag aften.

FC Barcelona er klar til finalen i Copa del Rey efter en 3-0-sejr over Real Madrid. Sejren betyder, at Barcelona vinder 4-1 samlet. 

Real Madrid var ellers tættest på at bringe sig foran i første halvleg, hvor både Karim Benzema og Vinicius Jr. havde store chancer, men begge gange var Barcelonas målmand, Marc-Andre Ter Stegen, på plads i målet.

I stedet blev kampens første scoring sat ind efter pausen, og det var af gæsterne.

Ousmane Dembele brød igennem i venstresiden og sendte en aflevering skrådt tilbage i feltet til Luis Suarez, som sikkert klappede bolden ind ved nærmeste stolpe.

Real Madrid virkede dog som det mest veloplagte hold, og det virkede blot til at være et spørgsmål om tid, før Real Madrid ville bringe balance i regnskabet.

Først havde Sergui Reguilon en stor hovedstødschance efter flot forarbejde af en velspillende Vinicisu Jr., og havde Vinicius Jr. selv chancen for at sende udligningen i nettet. Begge gang var Ter Stegen dog på plads, mens skarpheden også manglede for Real Madrid.

I stedet kunne Barcelona udbygge sin føring til hele 3-0. Tyve minutterfør tid fik Raphael Varane dirigeret bolden i eget net efter et indlæg fra Dembele, mens Casemiro begik straffe to minutter efter. Fra ellevemeterpletten leverede Luis Suarez et køligt panenkaspark, som snød Keylor Navas i Real Madrid-målet.

Der blev ikke scoret yderligere, og med en samlet 4-1-sejr er FC Barcelona klar til finalen i Copa del Rey. Her skal de møde enten Real Betis eller Valencia. Det bliver afgjort torsdag aften.