Video : Tipsbladet
Champions League

Tottenham-manager regner med at spille CL-kvartfinale på nyt stadion

Tottenham er videre til kvartfinalerne i Champions League, og Mauricio Pochettino håber nu, at klubbens nye stadion kan tages i brug.

Allerede tidligt i denne sæson havde Tottenham håbet på at kunne indvie klubbens nye stadion, men gang på gang er det blevet udskudt, men nu er der måske et håb for, at den engelske klub snart kan komme til at spille på Tottenham Hotspur Stadium.

Klubbens argentinske træner er stolt over præstationerne mod Dortmund og det faktum, at Tottenham nu er klar til kvartfinalerne i turneringen for første gang siden 2011.

- Jeg er meget stolt. Jeg er glad på vegne af vores spillere, som fortjener det efter en enestående præstation. Jeg er stolt på vegne af vores fans og klubben. Det er en meget speciel sæson med mange omstændigheder, og efter at have nået kvartfinalerne skal vi ændre os igen og få åbnet vores nye stadion. Vi er i kvartfinalerne, og det er en stor bedrift for holdet, siger Mauricio Pochettino ifølge the Telegraph.

Tottenhams næste planlagte hjemmekamp er den 7. april mod Brighton, mens den næste hjemmekamp i Champions League tidligst kan blive planlagt til den 9. april. Og på det tidspunkt satser Mauricio Pochettino på at have åbnet det nye stadion.

- Jeg forventer selvfølgelig at spille på det nye stadion, sagde Tottenham-manageren.